4. MEKKA 619-620
Eller: De synoptiske genfortællinger
Muhammed besøger Helvede under sin rejse til himlene
Synoptiske (parallelle) genfortællinger af bibelske historier
Suraerne på denne side er vist i den rækkefølge, som de ifølge Egyptian Standard Chronological Order (1924) skulle være åbenbaret for Muhammed. Ifølge den skulle de være åbenbaret ca. 619-20, hvor Muhammed prædikede i Mekka.
Mange af suraerne starter med: "Dette er det tydelige skrifts tegn". I islamisk tolkning betyder det, at Koranen kommer fra Allahs skrift i himlen. Men i suraerne kan man læse mange hints om, hvad Koranen er for et skrift. Meget tyder på, at ordet koran kommer fra det aramæiske qeryan-a, som betyder et gudstjenesteskrift, med udvalgte skriftsteder fra Bibelen eller Toraen. Ordet "tegn" er på arabisk det samme som "vers" (āyat). Så når en sura indledes med "Dette er det tydelige skrifts tegn" betyder det måske blot, at det, der kommer nu, kommer er vers fra Skriften - Moses' skrift.
Mange historier fra især Det gamle Testamente genfortælles i Koranen, og flere af dem fortælles adskillige gange, i forskellige suraer. For eksempel findes historien om Moses både i sura 26 og sura 28 nedenfor (og tidligere i sura 7 og i sura 20). Historierne ligner hinanden, men der er variationer. Fænomenet svarer til de synoptiske (parallelle) evangelier i Bibelen. Parallelle historier rejser spørgsmålet, om nogle af historierne kan være revisioner af andre, eller om de kommer fra en fælles kilde. Det er under alle omstændigheder klart, at der er flere forskellige forfattere.
Opdateret april 2022
(47) Sura 26: Digterne (227 vers)
Hvis Vi ville, kunne Vi give et Tegn
T - S - H. Dette er det tydelige skrifts tegn (26:2). Hvis vi ville, så kunne Vi sagtens sende et tegn ned til dig fra himlen, som kunne gøre de, som kalder det løgn, ydmyge (26:4). Men har de da slet ikke set alt det, Vi har skabt? Alt det skabte er jo et tegn.
Et tegn: Gud gav Israels børn Faraos haver og skatte i arv
Koranen fortæller igen om Moses. Gud gav ham besked på at gå til Faraos folk. Moses var bange for at blive kaldt løgner (26:12), og han frygtede også at blive straffet for det drab, han engang havde begået. Men Gud forsikrede Moses og Aron om, at de roligt kunne drage afsted med Hans tegn. Farao lod sig dog ikke overbevise. Men så kastede Moses sin stav, som blev til en slange, og bagefter trak han sin hånd frem, og straks så den hvid ud (26:33). Derefter besejrede Moses Faraos troldmænd. Så fordrev Gud Faraos folk fra deres haver, kilder og skatte (26:57) og gav det i arv til Israels børn (26:59). Gud lod Moses dele vandet med sin stav. Sådan reddede Han Moses' folk og lod Faraos folk drukne. Deri er der et tegn!
Et tegn: Abraham erklærede billedstøtterne for fjender
De fleste er ikke troende. Læs beretningen om Abraham op for dem! Abraham kaldte de billedstøtter, som hans far og hans folk tilbad, for fjender (26:77). Han bad Gud om at lade ham være blandt de retfærdige og lade ham være blandt dem, der arver lyksalighedens have på genopvækkelsens dag. Abraham bad også Gud tilgive hans vildfarne fader. Men hverken sønner eller formue vil være til nogen nytte (26:88) på Dommedag, hvor de vantro kommer i helvedesilden. Der vil ikke være nogen til at gå i forbøn. Deri er der et tegn!
Et tegn: Folk truede Noah med bortstening, men Gud reddede ham
Noah sagde: Frygt Allah og adlyd mig! Men hans folk beskyldte ham for løgn. Noah forsikrede ellers, at han ikke krævede løn for det (26:109). Hans folk sagde: Skulle vi tro på dig, når de laveste følger dig? (26:111) Men Noah sagde, at han ikke kendte til, hvad de havde gjort, og at det alene var op til Allah at dømme dem (26:112). Han ville ikke jage en troende bort. Da truede hans folk ham med bortstening, hvis ikke han holdt inde. Noah bad Gud om at dømme mellem de troende og de vantro (26:118), og Gud frelste så Noah og de troende, og lod resten drukne. Deri er der et tegn!
Et tegn: Āds folk ville ikke ændre deres levevis, og Gud udslettede dem
Også folket Ād beskyldte deres udsending for at lyve. De insisterede på at fortsætte deres levevis, for sådan havde deres fædre gjort, og de lyttede ikke til deres broder Hūd, da han sagde: Frygt Gud og adlyd mig! (26:131) Hūd forsikrede ellers, at han ikke forlangte nogen løn af dem. Så tilintetgjorde Gud dem. Deri er der et tegn! Men de fleste er ikke troende.
Et tegn: Thamūds folk mishandlede Gud tegn og blev straffet
Salih fra folket Thamūd sagde det samme til sit folk: Frygt Gud og adlyd mig! (26:144) Han forsikrede også, at han ikke forlangte løn for det. Men de sagde: Du må være forhekset. Du er kun et menneske. Kom med et tegn, hvis vi skal tro på dig. Så viste han dem hunkamelen (se sura 91) og sagde, at de ikke måtte gøre den fortræd. Men de skar haserne over på den. Så straffede Gud dem. Deri er der et tegn!
Et tegn: Lots folk var blevet advaret, og Gud ramte dem
Også Lots folk beskyldte ham for at lyve. Han bad heller ikke om løn, men sagde blot: Frygt Gud og adlyd mig! (26:163). Lot sagde til sit folk, at de var gået for vidt, fordi de gik til mænd og ikke til deres koner. Men de truede med at fordrive ham, hvis ikke han holdt inde. Så frelste Gud Lot og hans familie, bortset fra en gammel kone, der sakkede bagud (26:171). Gud lod en ond regn ramme de andre. De var blevet advaret. Deri er der et tegn!
Et tegn: Shuaybs folk fik hvad de bad om
Shuayb sagde det samme til Skovtykningens folk (Madyan): Frygt Gud og adlyd mig. Han formanede dem om ikke at snyde med vægten. Men de sagde, at han kun var et menneske og beskyldte ham for løgn. Lad stykker af himlen falde ned over os, hvis du taler sandt, sagde de (26:187). Da kom Guds straf over dem. Deri er der et tegn!
Et tegn: Israels lærde kender Koranen
Koranen er nedsendt fra alverdens Herre (26:192). Den pålidelige ånd kom med den, og den er på et klart arabisk sprog. Den er lagt på dit hjerte, så du kan være en af dem, der advarer. Det er et tegn, at den allerede findes i tidligere slægters skrifter, og at de lærde blandt Israels børn kender den (26:197).
Derfor er den sendt ned til en araber
Hvis den var blevet sendt ned til en, der ikke talte arabisk, så ville araberne jo ikke have troet på den (26:199). De fleste vil dog først tro på den, når de møder straffen. Men Gud er ikke uretfærdig: Han har kun tilintetgjort byer efter at de er blevet advaret. Det ikke er satanerne, der er kommet med Koranen (26:210). Det er de slet ikke i stand til, og de bliver selvfølgelig holdt på afstand.
Gud ser dig
Du må ikke påkalde andre end Gud, for så bliver du straffet (26:213). Tag imod enhver, der vil følge dig (26:215). Hvis de sætter sig op imod dig, så sig som Abraham: "Jeg siger mig fri af det I gør". Sæt din lid til Gud. Han er Den Hørende og Den Vidende, og Han ser dig, når du stiller dig op (26:218).
Satanerne vil komme ned over løgnerne og synderne - og over digterne, som de vildfarne også følger (26:224).
------------ oOo ------------
Tredje version af historien om Moses
Vers 26:10-67: Det er i tredje gang i Koranen (i den kronologiske rækkefølge) at vi får historien om Moses. Den var også i sura 7 (De høje stader) og i sura 20 (Ta Ha). I sura 28 (nedenfor) er der endnu en version. De store træk er ens, men der er variationer mellem de tre. Man ser det samme fænomen med de 3 synoptiske evangelier i Bibelen (Markus, Matthæus og Lukas), som indeholder parallelle historier, hvilket rejser spørgsmålet, om to af evangelierne bygger på det tredje, eller om de alle tre bygger på en fælles kilde. Der er mange "synoptiske historier" i Koranen. Et andet eksempel er historien om skabelsen, syndefaldet, og historierne om Noah, Lot og de andre "udsendinge".
Hvor kommer Koranen fra
Vers 26:197 forklarer, at Koranen findes "i de tidligere slægters skrifter", og at "de lærde blandt Israels børn kender den". Det ligner faktisk, at den kommer fra Toraen.
Vers 26:192 siger dog, at Koranen er nedsendt fra Gud og bragt af "en pålidelig ånd". Moses' tavler blev nedsendt fra Gud. Muslimer fortolker, at den pålidelige ånd er englen Gabriel. Men faktisk tyder flere koranvers på, at den er blevet dikteret (25:5) at en ikke-arabisk lærer (16:103)
Vers 26:199 fortæller, at den er sendt ned til en araber, fordi der skal en araber til for at kunne missionere blandt arabere. Det understøtter Edouard Marie Gallez' tese om, at en jødisk-kristen sekt oplærte arabere til at missionere for deres sag. Læs mere om det her: Var Koranen en jødisk vejledning til arabiske prædikanter?
-
Se evt også videoen: The Quranic patchwork - Odon Lafontaine with Jay Smith (9:34)
Moses havde tegn, som kunne overbevise alle.
(48) Sura 27: Myrerne (93 vers)
Vi narrer de vantro
T - S. Dette er Koranen og et tydeligt skrifts tegn (27:1). Det vil retlede de troende, men narre de, der ikke tror. Vi vil lade deres handlinger fremstå for dem i et smukt lys, men i virkeligheden har de en ond straf i vente.
Du modtager Koranen fra en, der er vis og vidende (27:6).
Husk, hvordan Herren talte til Moses fra ilden og viste ham sine tegn. De udsendte har intet at frygte fra Gud. Faraos folk, derimod, var gudløse og fornægtede Hans tegn. Og se bare, hvordan det endte for dem.
Salomon hørte en myre tale
Også David og Salomon fik viden. Salomon havde en hel hærskare af djinner, mennesker og fugle. Da hærskaren engang blev drevet ind i myrernes dal, var der en myre, der sagde til de andre myrer: Gå ind i jeres boliger, så de ikke knuser jer uden at vide det. Salomon blev fornøjet over myrens ord, så han bad Gud om at anspore ham til at være taknemmelig (27:19).
Dronningen af Saba overgav sig til Gud
Hærfuglen fortalte nu Salomon om dronningen af Saba: Hun kom fra et vantro folk, der tilbad solen. Satan havde ladet deres handlinger fremstå i et smukt lys for dem (27:24). Men kong Salomon fik hende overbevist om Guds storhed. En dæmon blandt djinnerne fik så hendes trone bragt til Salomon, så de kunne se, om hun ville lade sig retlede. Da dronningen så Salomons pragtfulde palads, overgav hun sig til Allah og sagde: Jeg har handlet uret mod mig selv!
Guds budskab førte til strid
Husk også dengang, da Salih forsøgte at omvende Thamud fra det onde til det gode (27:46). Straks var deres samfund delt i to, der stredes mod hinanden. Deres huse ligger nu øde hen, fordi de handlede uret. Deri er der et tegn.
Og dengang Lot forsøgte at advare sit folk, der skamløst gik til mænd i stedet for kvinder. De blev straffet med en ond regn, mens Lot og hans husfæller blev frelst. Undtagen hans kone, som Gud havde bestemt skulle være en af dem, der sakker bagud (27:57).
Bevis at der findes andre guder!
Spørg dem: Hvad er bedst? Gud eller det, I sætter ved Hans side? Fortæl dem, at Gud kan bønhøre og retlede og gøre dem til efterfølgere på jorden (27:62). Han har skabt alting første gang og vil gøre det igen. Hvis nogen påstår, at der findes andre guder end Ham, så sig: Kom med jeres bevis, hvis I siger sandheden! (27:64).
Der vil komme et dyr frem på Dommedag
Men de vantro tror stadig ikke på, at man kan genopstå, når man er blevet til støv (27:67). De bliver også ved med at spørge, hvornår truslen så bliver til virkelighed (27:71). Sig, at det måske er tæt på, og at alt det skjulte står i et tydeligt skrift! Hvis man sætter sin lid til Gud, så følger man den åbenlyse sandhed. På Dommedag vil Vi lade et dyr komme frem på jorden og tale til menneskene om, at de ikke troede på Vore tegn (27:82). Så vil de vantro blive kastet på hovedet i ilden (27:90).
Jeg er blevet befalet at tjene Herren over dette sted
Jeg har kun fået befaling om at tjene Herren over dette sted, som Han har erklæret fredhelligt - og at være en af dem, der overgiver sig til Ham (27:91), og at læse Koranen op. Hvis nogen er på afveje, så sig, at du kun er en af dem, der advarer. Sig, at Gud vil vise dem sine tegn.
------------ oOo ------------
Salomon og jødisk folklore
Vers 27:16-44: Historien om Salomon i Koranen indeholder mange eventyrlige ting, som ikke findes i Bibelen. Men mange af historierne om Salomon har en parallel Targum Sheni (som er en oversættelse til aramæisk og uddybning af Esthers bog). Historien i Koranen er ikke "taget fra" Targum Sheni. Det er nærmere sådan, at begge dele kommer fra jødisk folklore. (Mere om Salomon under sura 34 (Saba)
Inspiration fra Johannes' åbenbaring
Vers 27:82: Dyret fra jorden: Koranens forestilling om Dommedag er tydeligt inspireret af Johannes' åbenbaring, og det er Dyret et eksempel på. Men der er forskelle. Koranen siger, at der vil komme et et dyr frem på jorden, som vil tale med menneskene om deres manglende tro. Hos Johannes vil både en drage, et Dyr fra havet og et Dyr fra jorden komme frem. Dyret fra jorden tolkes i kristendommen som den falske profet, og Dyret fra havet tolkes som Satan. Se også:
-
Sura 14 - om en ny himmel og en ny jord
Dette fredhellige sted
Vers 27:91: Det fredhellige sted tolkes af muslimer som Kabaen i Mekka, som hedder Masjid al-Haram. (Det kan i øvrigt også oversættes som "det forbudte sted"). Men det er slet ikke sikkert, at det fredhellige sted er Kabaen i Mekka. Tværtimod tyder meget på, at det kan have været Templet eller Tempelbjerget i Jerusalem. Templet i Jerusalem kaldes i Bibelen for Guds Hus. I "det allerhelligste" inde i Templet måtte kun ypperstepræsten komme, og kun én gang om året. Navnet Jerusalem betyder "fredens by".
Koranens dommedagsfokus gør det oplagt, at Jerusalem er Koranens fokus, for ifølge både jødedommen og kristendommen skal Dommedag finde sted i Jerusalem. Det er her, i det genrejste Tempel, Jesus forventes at komme igen på Dommedag. Islams betegnelse for helvede - Jahannam - er opkaldt efter Gehenna-dalen i Jerusalem, hvortil synderne ifølge jødisk og kristen tradition skulle drives hen på Dommedag, for at få deres straf.
Kong Salomon havde både fugle, mennesker og djinner i sin hærskare.
(49) Sura 28: Historien (88 vers)
Historien om Moses uddybes
T. S. M. Dette er det tydelige skrifts tegn (28:2).
Koranen fortæller igen om Moses og Farao, og denne gang uddybes dele af historien: Gud rådede Moses' mor til at kaste ham i havet (28:7). Og Faraos hustru ville tage Moses til sig (28:9). Der var også episoden, hvor Moses slog en mand ihjel med et næveslag, hvilket var Satans værk, og Mosen bad Gud om tilgivelse. Herefter måtte Moses flygte til Midyan. Koranen gentager historien om ilden, hånden der blev hvid og staven, der blev til en slange. I denne fortælling sker disse mirakler det inden Moses drog til Farao.
I denne version af historien optræder nu også Hāmān. Farao gav Hāmān besked på at bygge et højt tårn, så Farao kunne stige op og se om Gud var der, eller om Moses løj (28:38). Farao og hans hærstyrker var hovmodige, og derfor kastede Gud dem i havet. Moses fik så Skriften (28:43), efter at Gud havde tilintetgjort "de tidligere slægtled".
Hvorfor har han ikke fået noget som det, Moses fik?
Du var der ikke, men du skal advare et folk, som ingen tidligere har advaret (28:46). De skal ikke kunne sige, hvis ulykken rammer, at de ikke fik muligheden for at følge Guds tegn. Men da Vi så sendte dem sandheden, spurgte de bare: Hvorfor har han ikke fået noget ligesom det, som Moses fik? (28:48).
Men de var jo også vantro over for det, der tidligere blev givet til Moses. De kalder det "to troldomskunster, der støtter hinanden". Sig til dem, at de jo bare kan komme med et Skrift, der er bedre end disse to - hvis de kan! (28:49). De er vildfarne og handler uret.
Men dem, som Vi har givet Skriften forud for denne, de tror på den og kalder den "sandheden fra vores Herre" (28:53). De vil få dobbelt belønning for deres udholdenhed. De giver bort og vender sig væk fra tom tale.
De vantros bekymring: Vi vil blive revet bort fra vors land
Du kan ikke retlede dem, du helst vil (28:56). Gud retleder hvem Han vil. De tror, at hvis de lytter og følger retledningen, bliver de revet bort fra deres land (28:57). Men har Vi ikke netop tilintetgjort byer, fordi folkene ikke lyttede til Vore udsendinge. På Dommedag vil alle folk blive spurgt, hvad de svarede de udsendte, da de kom til dem. De vantro vil blive spurgt: Hvor er de nu, dem som I hævdede var ved Guds side? (28:74). Der vil blive sagt til dem: Kom frem med jeres bevis! Da vil sandheden gå op for dem!
Kora og hans viden var et dårligt forbillede
Kora fra Moses' folk er et læreeksempel: Han havde fået rigdom af Gud, men han mente, at rigdommene var opnået i kraft af hans egen viden (28:78). De fra hans folk, der elskede det jordiske liv, så op til ham og ønskede, at de havde fået det samme som han. De tænkte: Han har lykken med sig. Men så lod Gud Kora og hans hus synke i jorden. De, der dagen før havde ønsket sig i hans sted, måtte nu sige: Det ser ud til, at det ikke går de vantro godt (28:82).
Lad ikke de vantro holde dig borte fra Guds tegn, og vær ikke en af dem, der sætter andre ved Hans side (28:87). Alt går til grunde, undtagen Gud.
------------ oOo ------------
De mystiske bogstaver T. S. M.
Vers 28:1: Se hvad de mystiske bogstaver kan betyde under sura (Qaf).
Endnu en version af historien om Moses
Vers 28:3-43: Endnu en "synoptisk" historie om Moses (den fjerde indtil nu). Se under sura 26 (Digterne).
De synoptiske historier vidner naturligvis om flere forskellige forfattere. Der er flere afvigelser i Koranens historier i forhold til Bibelen: Fx i vers 28:9, hvor Koranen fortæller, at Faraos hustru tog Moses til sig. I Det gamle testamente var det Faraos datter, som tog Moses til sig. Faraos hustru har en høj stjerne i islam.
Hvem var Hāmān?
Vers (28:38): Hāmān er en skurk fra Det gamle testamente. Men Koranens forfattere har rodet lidt rundt i tingene, for Hāmān hører slet ikke til på Moses' tid. Han hører til i Esters Bog, hvor han var meget ond visir ved perserkongens hof og ville have alle jøder i det Persiske rige dræbt. Heldigvis lykkedes det Ester at afsløre ham. (Mere om Hāmān under sura 40).
Hvilke to skrifter?
Vers 28:49: De to skrifter, som de vantro kalder "troldomskunster, der støtter hinanden", og som Koranen så opfordrer dem til at komme med noget, der er bedre end, kan være Toraen og Evangeliet. Muslimer fortolker det som Toraen og Koranen. Men ifølge islam selv fandtes Koranen jo ikke som skrift, da den blev prædiket. Evangeliet omtales altid i ental i Koranen, så dens forfattere har haft ét evangelium. Syro-aramæiske kristne brugte Diatesseron - som var en syntese af de andre evangelier.
Hvem var Kora?
Vers 28:78: Kora er fra historien om Moses i Det gamle testamente. Sammen med 250 levitter udfordrede han Moses' lederskab. Deres opsætsighed resulterede i, at jorden åbnede sit gab og slugte dem alle sammen, inklusiv deres familier og alle deres ejendele. De røg direkte ned i dødsriget.
Hāmān er en skurk fra Bibelen. Dog ikke fra historien om Moses, men fra historien om Esther.
(50) Sura 17: Natterejsen (111 vers)
Natterejse til det fjerneste bedehus
Priset være Ham, der lod sin tjener rejse om natten fra Det fredhellige bedehus til det fjerneste bedehus for at vise ham Guds tegn (17:1).
Israels børn advares
Vi gav Skriften til Moses for at retlede Israels børn, og formanede dem: Tag ikke andre guder end Mig! (17:2)
I Skriften bestemte for Israels børn: To gange vil I synde og blive straffet for det. Første gang vil Vi sende tjenere, som vil drage hærgende gennem husene. Så vil vi give jer rigdom og gøre jer talrige. Hvis I handler godt, vil det gå jer godt, men hvis I handler uret, er værst for jer selv. Anden gang vil de trænge ind i Templet, ligesom første gang, og ødelægge alt. Koranen advarer: Hvis I skaber fordærv igen, vil Vi også straffe igen (17:8).
Denne Koranen viser vejen til det, der er mere rigtigt. De, der tror, kan se frem til en stor løn, mens der venter en pinefuld straf i Helvede til de vantro.
Proceduren for tilintetgørelse af byer
Vi er retfærdige: Vi straffer ikke, før Vi har sendt en udsending ud. Når Vi ønsker at tilintetgøre en by, kommer udsendingen og advarer dem, der lever i vellevned i byen opfører sig gudløst. Derefter kan ordet gå i opfyldelse og Vi jævner byen med jorden (17:16). Hvor mange slægtled har Vi ikke tilintetgjort!
Enhver giver Vi del i din Herres gaver. Nogle bliver begunstiget frem for andre. Men Gud har skabt Helvede til dem, der går efter det flygtige liv. Det er meget bedre at stræbe efter det hinsidige. Der er højere rangtrin og større begunstigelse (17:21).
Koranens version af de ti bud
-
Sæt ikke nogen gud sammen med Allah (17:22)
-
Vær gode mod jeres forældre (17:23)
-
Giv til slægtninge, fattige og vejfarende (17:26) men vær heller ikke for rundhåndet (17:29)
-
Dræb ikke jeres børn af frygt for at blive forarmede (17:31)
-
I må ikke nærme jer utugt (17:32)
-
Tag ikke et menneskes liv, med mindre det sker med rette (17:33). Hvis nogen bliver dræbt med urette, er hans nærmeste bemyndiget. Men denne må ikke gå for vidt med drab.
-
Gå ikke efter forældreløses formue (17:34)
-
Snyd ikke med vægten (17:35)
-
Følg ikke noget, hvorom du ingen viden har (17:36)
-
Gå ikke knejsende omkring på jorden (17:37)
Alt dette er ondt og forhadt hos Gud. Og Hvis man sætter nogen anden gud sammen med Allah, bliver man kastet i Helvede (17:39). Det er groft fornærmende at påstå, at Gud skulle have taget sig døtre blandt englene (17:40), mens man selv har fået sønner!
Svar på ofte stillede spørgsmål
Det hele er fremlagt i denne Koran, så du kan påminde dem. Men alligevel øges deres modvilje (17:41):
-
De påstår at Gud har døtre: Men hvis der var andre guder, så ville disse jo stræbe efter at komme tæt på Gud. Nej, Gud er højt hævet over de andre (17:43). Dem, som de vantro påkalder, konkurrerer faktisk om, hvem der kommer Gud nærmest (17:57).
-
De vender ryggen til, når du læser op af Koranen. Det er fordi Vi har sat et usynligt forhæng op mellem dem og dig. Vi har gjort dem tunghøre og dækket deres hjerte til, så de intet forstår (17:46)
-
De siger, at de troende følger en mand, der er forhekset: (17:47) Det er fordi de selv er faret vild (17:48).
-
De spørger: Skal vi virkelig genopvækkes, når vi er gået i forrådnelse? (17:49) Sig: Ja, om I så var sten eller jern! (17:50)
-
De spørger: Hvem skal så bringe os tilbage (fra den forrådnede tilstand)? Svaret er: Ham der har skabt jer første gang.
-
De spørger Hvornår det så vil ske? Det kan meget vel være snart (17:51). Der findes ikke den by, som Vi ikke vil tilintetgøre eller straffe inden opstandelsens dag. Det er nedfældet i Skriften! (17:58).
Derfor sender vi ikke tegnene
Vi har begunstiget nogle profeter frem for andre (17:55). David fik fx salmer. Det eneste, der afholder Os fra at sende tegnene, er, at de tidligere slægter har kaldt dem for løgn (17:59). Der er dårlige erfaringer: Vi sendte jo Thamūd hunkamelen, men de mishandlede den. Vi sender nu kun tegn for vække frygt. Men Vi lod dig se et syn. Det, du så, har Vi kun skabt for at sætte menneskene på prøve. Også det træ, som bliver forbandet i Koranen (17:60).
De ville have taget dig til sig som ven
De vantro havde engang nær havde lokket dig bort fra det, Vi havde åbenbaret, så du fandt på noget andet om Os. De ville have taget dig til sig som ven (17:73). Hvis ikke Vi havde støttet dig, havde du næsten givet efter. Da ville Vi have straffet dig dobbelt, både i livet og i døden (17:75).
De havde nær fordrevet dig
De havde også nær havde skræmt dig bort og fordrevet dig (17:76). Men hvis det var lykkedes, ville det være gået dem, som det det plejer at gå, når udsendinge forlader deres by: Tilintetgørelse! Vor sædvane på det punkt er ikke ændret.
Hold bøn
Hold bøn ved solnedgang og oplæsning ved daggry. Hold dig vågen noget af natten med det. Bed din Herre om at få bemyndigelse, om at blive ledt gennem en sikker indgang og en sikker udgang og få en hjælper (17:80), Og sig: Sandheden er kommet og bedraget gik bort (17:81). I Koranen er der lægedom og barmhertigthed ned til de troende, mens den bringer de vantro i yderligere fortabelse. Men Vi kunne fjerne alt, hvad Vi har åbenbaret, hvis Vi ville. Så ville du ikke have nogen til at føre sin sag over for Os. Du har fået en stor gunst fra din Herre.
Svar på flere spørgsmål
-
De spørger om ånden: Sig: Den udgår af min Herres befaling. I har kun lidt viden. Sig også, at et menneske aldrig ville kunne fremstille noget som denne Koran (17:88). Ikke engang mennesker og djinner, hvis de slog sig sammen!
-
De siger: Vi vil ikke tro dig, før du viser os nogle tegn, eller at de ikke vil tro på dig, før du stiger op i himlen, og de vil ikke engang tro på din opstigning (17:93) før du sender et skrift ned til dem, som de kan læse op. Sig til dem: Jeg er blot et menneske og en udsending .
-
De spørger, hvorfor Gud kun har sendt et menneske: Men hvis det var sådan, at engle roligt kunne vandre omkring på jorden, så havde Han selvfølgelig sendt en engel ned (17:95)
-
Sig, at Gud er tilstrækkelig som vidne (17:96). De, som ikke tror, vil blive ført til Helvede i samlet flok på opstandelsens dag, med ansigtet mod jorden! Det er straffen for ikke at tro på genopstandelsen.
De, der har viden, kaster sig ned i tilbedelse
Vi gav Moses 9 tydelige tegn. Spørg bare Israels børn! Koranen sendte Vi ned med sandheden. Dig sendte vi som budbringer. De, som har fået viden inden den, kaster sig nu grædende ned i tilbedelse (17:109), når Koranen bliver læst op.
Men de, der holder op med at tro efter at have været troende, de har en vældig straf i vente.
------------ oOo ------------
Muhammeds natterejse til Jerusalem og de syv himle
Vers 17:1 handler ifølge islam om Muhammeds natterejse fra Kabaen i Mekka (Det fredhellige bedehus) til Jeruslaem (Det fjerneste bedehus). Rejsen foregik på sagnhesten Buraq. Efter at være landet i Jerusalem og ledet alle de andre bibelske profeter i bøn, gik Muhammeds rejse videre til de 7 himle. De to dele af rejsen kaldes for Isra og Miraj. Episoden er beskrevet i adskillige hadith, fx denne. Muhammed fik bønneritualet med hjem fra himlen, hvor han med Moses' hjælp fik antallet af bønner pruttet ned fra 50 til 5 daglige bønner (Sunan an-Nasa'i 450). Også vers 17:60 siges at hentyde til natterejsen, hvor Allah lod Muhammed se Helvede. Det forbandede træ er Zaqqumtræet, som vokser i Helvede. Natte- og himmelrejsen regnes som et af Muhammeds mirakler.
Historien om Muhammeds himmelrejse er formentlig inspireret af en lignende himmelrejse i den zoroastriske fortælling om Arda Viraf.
Eller Moses' opstigning på Sinai-bjerget?
Vers 17:1: Der er også en anden mulig forklaring på, hvilken tjener, der rejste om natten. Det kan have været Moses, som jo besteg Sinaibjerget, hvor Gud gav ham de 10 bud og Moseloven. Det er ret oplagt, da vers 17:2 netop fortæller,"Vi gav Moses Skriften" - og fordi de efterfølgende vers er en formaning til Israels børn om ikke at forbryde sig mod de 10 bud - især det første om ikke at tage andre guder.
"Det fredhellige bedested" eller "det forbudte bedested" (Masjid al-Haram) i vers 17:1, kan være Sinaibjerget, som blev forbudt for folket at betræde (se 2. Mosebog, 19), fordi Gud var til stede. Kun Moses måtte gå der. Det fjerneste bedehus har været toppen af bjerget, hvor Moses mødte Gud - eller måske endda himlen. Det var faktisk Moses, som havde en himmelrejse - en opstigning til Gud.
Vers 17:80, der anbefaler at bede om at få en hjælper, minder også om noget fra historien om Moses: Han var usikker på, om han kunne klare opgaven og bad Gud om at få en hjælper. Da fik han Aron som sin hjælper.
Jerusalems ødelæggelser
Vers 17:4-17:8 hentyder til Jerusalems to ødelæggelser. Første gang var i 586 f. Kr. hvor Babylonerne brændte templet og hærgede byen. Anden gang var i år 70, hvor Templet blev ødelagt af romerne). Sura 17 kaldes i nogle gamle Koraner for "Israels børn" og ikke "Natterejsen". Vers 17:8 truer med, at Gud vil "gøre det igen". Man mener, at jøder, som kortvarigt fik overdraget styret af Jerusalem i 614, fik lagt grunden til Det tredje tempel. Se fx her.
Muhammed besøger Himlen på den himmelske hest Buraq, hvis navn betyder "lyn"
51) Sura 10: Jonas (109 vers)
Gud har fremlagt sine tegn nøjagtigt
’ - L - R. Dette er det vise skrifts tegn! Menneskene undrer sig over, at en af deres egne er udsendt som advarer, og de vantro kalder ham for troldmand. Men Herren skabte himlene og jorden på 6 dage, hvorefter Han satte sig på tronen (10:3). Og Han vil genskabe alle igen på Dommedag, så de kan få gengæld for deres handlinger: De troende vil komme i lyksalighedens haver, og de vantro, som er tilfredse med de jordiske liv (10:7), vil brænde i helvedesilden og drikke kogende vand, Gud har fremlagt sine tegn nøjagtigt for dem, der har viden: Han har skabt solen til at skinne og månen som et lys (10:5), og Han har givet månen faser, sådan at man kan beregne årstal. Forskellen mellem nat og dag er også et tegn.
De vantro ser deres handlinger som noget godt
Mange påkalder kun Gud, når de har brug for hjælp. Men når Han så har fjernet deres modgang, glemmer de alt om det. De tror, de gør noget godt, men de handler uret. Gud har tidligere tilintetgjort folk, der ikke ville tro, selvom deres udsendinge bragte de klare beviser (10:13)
Kan vi ikke få lavet om på Koranen?
Når du læser Vore tegn op som klare beviser (10:15), så beder de om at få en anden Koran eller at få lavet om på den. Sig, at du jo ikke kan sætte dig op mod din Herre. De må komme til fornuft. Sig til dem, at hvis ikke det var Guds vilje, at de skulle kende Koranen, så havde du jo ikke læst den op for dem (10:16).
Der bliver fundet på list mod Guds tegn
De påstår, at dem, som de tjener ud over Gud, skal gå i forbøn for dem hos Gud. Sig: "Vil I fortælle Gud om noget, Han ikke kender?". De spørger også, hvorfor Gud ikke har sendt et tegn ned. Sig: "Kun Gud kender det skjulte". (10:20). Menneskene finder ofte på list imod Guds tegn. Fx når Han har reddet nogle fra uvejr på havet. Så går de bare tilbage igen og nyder det jordiske liv (10:23). På Dommedag vil ingen redde dem. Det er akkurat, som når Gud først sender regn og gør jorden frugtbar. Så tror jordens ejere, at de har magt over den. Men så mejer Gud det hele ned. Sådan fremlægger Gud sine tegn nøjagtigt (10:24)
Derfor skal man alene følge Gud
-
Kan de andre (som folk påkalder) måske skabe første gang og derpå bringe det tilbage? (10:34)
-
Retleder nogle af de andre måske til sandheden ligesom Gud? (10:35)
-
De, der tror på andre ud over Gud, følger kun løse formodninger (10:36)
-
Ingen andre end Gud kunne finde på denne Koran, og der er ingen tvivl om, at den er en nøjagtig fremlæggelse af Skriften (10:37).
De vantro siger ganske vist: Han har fundet på den! Men kan de måske komme med en sura magen til? (10:38). Nej. De kalder det blot for løgn, fordi de ikke fatter betydningen. Man kan bare se, hvordan det gik med dem, der tidligere kaldte det for løgn! De vil fortryde, når de ser straffen.
Gud ser alt, hvad der bliver sagt og gjort, men Guds venner har intet at frygte. Du skal ikke lade dig bedrøve af det, de siger. Guds ord kan ikke ændres - det er den vældige sejr (10:64).
Gud bevarede Faraos krop som et tegn
Fortæl dem om Noah. Hans folk kaldte ham løgner - og se hvordan det gik med dem. De var ellers blevet advaret. Fortæl også om Moses. Da Moses og Aron viste Farao og hans øverste Allahs tegn, kaldte de det trolddom og sagde: Er du kommet til os for lede os væk fra det, vore fædre holdt sig til, for at I to kan få magt i landet? Vi tror jer ikke! (10:78). Men Moses og Aron fik deres folk til at sætte deres lid til Gud. Gud åbenbarede, at de skulle sørge for at lave en bederetning i deres huse og holde bøn (10:87). Herefter bad Moses Gud om at udslette Faraos rigdom (10:88), og det endte med at Farao druknede. Da Farao var druknet, ville han omvende sig over for Gud. Gud besluttede så at bevare hans krop som et tegn til de kommende slægter (10:92).
Hvis du er i tvivl om det, vi har sendt ned til dig, så spørg blot dem, der har læst Skriften op før dig! (10:94) Vær ikke være blandt dem der tvivler eller kalder Guds tegn for løgn. Så vil du være blandt de fortabte!
Hvis Gud ville, var alle troende
Der har aldrig nogensinde været by, der ville tro. Jonas’ folk var de eneste. Så ophævede Gud den straf, Han ellers havde tiltænkt dem. Hvis Gud ville, så troede alle (10:99). Du kan ikke tvinge dem. Ingen kan tro uden Guds tilladelse. Du skal blot fortsætte med at fortælle om Guds tegn. Også selvom hverken tegn eller advarsler hjælper på dem, der ikke tror. Fortæl dem, at det er til deres egen fordel, hvis de tror - og hvis ikke, så er det til skade for dem selv. Du er ikke deres værge. Følg det, der er åbenbaret og hold ud indtil Gud fælder sin dom. Gud er den bedste dommer (10:109)
------------ oOo ------------
Var der andre koraner?
I vers 10:15 får vi at vide, at folk beder om at få lavet Koranen om eller at få "en anden koran". Det fortæller os, at Koranens publikum ikke forstod "koran" som noget unikt - og at der på den tid har været andre koraner. De kendte ordet koran og anså en koran som noget, mennesker kunne lave om på.
Ordet koran forekommer 85 steder i Koranen, og mange steder omtales den som "denne" koran (fx 27:76 og 17:89) eller "en" koran (fx 85:21 og 36:69) - altså i modsætning til andre koraner.
Flere vers i Koranen fortæller os, at det særlige ved netop denne koran var, at den var på arabisk (fx 12:2 og 41:3). De andre koraner har altså været på et andet sprog. De var sandsynligvis på aramæisk, som var den tids religiøse sprog. Det aramæiske ord qeryan-a betyder gudstjenesteskrift. Den koran, som Koranen omtaler, var altså et gudstjenesteskrift, på arabisk.
Farao druknede og blev bevaret
Vers 10:92: Ifølge muslimske hjemmesider er der er fundet salt i mumien af Ramses II. Det er et mirakel, fordi det "beviser", at han var Koranens Farao, som druknede i havet, og at Koranen er sand. Se fx her.
Publikum bad om at få en anden koran. Fandtes der mon andre koraner på den tid?
(Billedet viser en aramæisk gudstjenestebog)
(52) Sura 11: Hud (123 vers)
Meningen med det hele er at sætte menneskene på prøve
˒ - L - R. Et skrift, hvis tegn er entydige og derpå nøjagtigt fremlagt, fra én, der er vis og kyndig. Jeg er jer en advarer! (11:2)
Gud er i stand til alt. Han skabte himlene og jorden på 6 dage, og Hans trone var over vandet. Det hele er skabt for at sætte menneskene på prøve og se, hvem der handler smukkest (11:7).
Er den udsendte flov?
Måske fortier du noget af det, det bliver åbenbaret for dig? For de spørger jo, "hvorfor der ikke er blevet sendt en engel sammen med ham?" (11:12), eller de siger "han har fundet på det2. Hold fast i, at du kun er en advarer! Sig: Så kom med ti suraer magen til, som I har fundet på (11:13).
Moses' skrift er et forbillede
Man skal ikke tvivle! De troende har et klart bevis at holde sig til, idet et vidne om det læser det op, og Moses' skrift forelå før, og var et forbillede (11:17). Ingen handler mere uret end dem, der lyver om Gud og hindrer andres vej til Gud. De troende og de vantro står ikke på lige fod (11:24).
Bort med alle de vantro folk!
Koranen fortæller nu mere om, hvad de tidligere udsendinge har været udsat for at modstand og spot.
-
Noah, en hidtil skjult version af historien (11:49): Hans folk sagde: "Noah, du er kun et menneske, og kun de mest ringeagtede følger dig. I har ikke noget fortrin frem for os, og vi tror, at I lyver" (11:27). Noah sagde, at han havde et klart bevis, som dog var usynligt (11:28). "I er uvidende", sagde han. Gud ville straffe mig, hvis jeg jog de troende bort. Hans folk sagde: Noah, du har stredes med os om dette længe. Bring os nu det, du truer os med. Eller har du fundet på det? (11:35). Så åbenbarede Gud for Noah, at kun de, som allerede tror, vil tro. Noah fik besked på at laste skibet med sin familie, to af hvert slags dyr samt de troende. Så blev der sagt: Bort med de folk, der handler uret (11:44). Noahs søn blev tilbage, og Noah råbte: "Kom med. Du skal ikke være sammen med de vantro". Men sønnen mente, han kunne søge tilflugt på et bjerg. Noah anråbte Gud og sagde "han er min søn". Men Gud sagde: Noah, han er ikke en af din familie. Bliv ikke en af de uvidende" (11.46).
-
Hūd: Han blev sendt ud for at advare sit folk med samme budskab som Noah: Tjen ikke andre guder end Gud. Hans folk sagde: Hūd, du har ikke bragt os noget klart bevis. Vi vil ikke opgive vores guder alene på dit ord. Vi tror ikke på dig (11: 53). En af vore guder må have ladet noget ondt fare i dig. Hūd sagde sig derpå fri af deres afguder og advarede: Hvis I vender jer bort, vil Gud lade et andet folk følge efter jer. Men folket afviste Guds tegn og fulgte deres tyranner. De blev udslettet. Bort med Āds folk! (11:60).
-
Sālih blev også sendt ud. Hans folk sagde: Sālih, vi havde forhåbninger til dig før dette. Vil du forbyde os at tjene det, som vore fædre har tjent? Vi er stærkt tvivlende (11:62). Sālih sagde, at han havde et klart bevis, og at ingen ville kunne hjælpe ham mod Gud, hvis han satte sig op mod Ham. "I bringer mig kun i fortabelse", sagde han. Så kom Guds hunkamel til dem som et tegn, men de skar de haserne over på den. Efter tre dage kom "skriget" over dem, og bagefter lå de livløse i deres boliger. Bort med Thamud (11:68)
-
Abraham følte sig først utryg ved Allahs udsendinge, men de sagde "frygt ikke" og fortalte, at de var sendt ud til Lots folk". Så kom hans hustru til at le. Derefter gav de hende det gode budskab om Isak (11:71). Hun spurgte, hvordan hun, som var gammel, kunne få et barn. Men de sagde: "Guds velsignelse være over jer, I Husets folk" (11:73). Abraham prøvede at tale dem fra at udslette Lots folk, men fik at vide, at han skulle holde sig fra det. Afgørelsen var faldet.
-
Lot: Da udsendingene besøgte Lot, kom byens mænd, som tidligere havde begået onde handlinger, til Lots hus. Lot tilbød dem at tage sine døtre. Men mændene sagde: "Du ved at vi ikke har ret til dine døtre. Du ved, hvad vi vil" (11:79). Udsendingene fortalte Lot, at han skulle tage afsted, og at ingen måtte kigge sig tilbage. Kun Lots hustru. Hun skulle nemlig rammes af det samme som de andre (11:81). Næste dag blev byen ødelagt i en regn af sten.
-
Shuayb blev sendt ud til Madyan med samme budskab som de andre: Tjen ingen anden gud end Gud. Hans folk sagde: Shuayb, befaler din bøn dig, at vi skal opgive det, som vore fædre har tjent, eller at vi ikke må gøre med vor ejendom, hvad vi vil? (11:87). Shuayb sagde, at han havde et klart bevis. "Jeg ønsker ikke at komme på kant med jer med det, jeg forbyder jer", sagde han. "Bed om tilgivelse, så I ikke bliver ramt af det samme som de andre folk". Men de sagde: Shuayb, vi forstår ikke hvad du siger, og vi ser, at du er svag blandt os. Hvis det ikke var for din slægt, ville vi bortstene dig. Du betyder intet for os (11:91). Da sagde Shuayb: "I kan handle, som I vil! Også jeg handler. I skal få at se". (11:93). De blev tilintetgjort. Bort med Madyan (11:95).
-
Moses blev sendt ud med Guds tegn og en klar bemyndigelse. Men folket fulgte Farao. Farao vil gå i spidsen for sit folk på Dommedag og lede dem lige ned til Ildens drikkested (11:98). Det er deres forbandelse.
Sådan griber Gud fat i byerne, fordi der handles uret i dem. Det er et tegn (11:103). Alle kommer til at opleve Dommedag. Og du skal ikke være i tvivl om, hvad det er, de tjener: Det samme, som deres fædre tjente førhen!
Hold ud
Hold ud og hold bøn ved dagens to yderpunkter og om natten. Gode gerninger vil få onde til at forsvinde (11:114). Gud vil ikke lade lønnen gå tabt for de, der handler godt. Hvis Gud ville, kunne Han have gjort menneskene til ét fællesskab. Men nogle vil altid være uenige. På den måde vil Guds ord komme til at gå i opfyldelse: At Han vil fylde Helvede med djinner og mennesker tilsammen (11:119).
Vi fortæller dig om udsendingene for at styrke dit hjerte - og som en formaning og en påmindelse til de troende. Sig til de vantro: "I kan handle, som I vil! Også vi handler. Vent blot! Også vi venter." (11:121-22)
------------ oOo ------------
Noahs søn var vantro
Vers 11.46: Ifølge Det Gamle Testamente kom alle Noahs 3 sønner, Sem, Kam og Jafet, med i arken. Ifølge Koranen havde Noah en vantro søn, som druknede sammen med de vantro. Vantro skal ifølge verset ikke regnes som familie.
Lot tilbyder sine døtre til liderlige mænd
Vers 11:79: Lot tilbyder sine døtre til Sodomas mænd, der tidligere have hengivet sig sex med mænd. Historien om Lot, der tibyder sine døtre, findes også i Det gamle testamente. (Se en anden version i sura 15 nedenfor, hvor det kommer frem, at mændene var fulde)
Gode gerninger kan ophæve onde
Vers 11:114: Ifølge en hadith blev verset åbenbaret, da en mand havde kysset en ikke-tilladt kvinde og informerede Muhammed om det. Så åbenbarede Allah, at hvis man bad om natten, så ville det kunne opveje de mindre synder. Manden spurgte så: Gælder det kun for mig? Muhammed svarede, at det gælder alle troende.
Moses' skrift er et forbillede for Koranen
(53) Sura 12: Josef (111 vers)
Josef blev kastet i brønden
’ - L - R. Dette er det tydelige skrifts tegn (12:1).
Koranen fortæller historien om Josef og hans brødre: Josef fortalte sin far, at han havde drømt, at stjernerne, solen og månen bukkede for ham. Jakob advarede ham om at fortælle sine brødre om drømmen, for så ville de lægge onde planer. Satan er nemlig en åbenlys fjende af mennesket (12:5). Alligevel skete det, og brødrene lagde onde planer. De kastede Josef i brønden, kom falsk blod på hans tøj, og Josef blev solgt og endte i Ægypten. Her lærte Gud Josef at tyde drømme.
Josef bad Gud om hjælp mod begær og kvindelist
I Ægypten prøvede hustruen til ham, Josef boede hos, at forføre ham. Men Guds advarende tegn reddede Josef, så han ikke begærede hende. Gud ville afvende det onde og skamløse fra Josef (12:24). Josef stod imod og afviste hende. Så beskyldte hun Josef for at ville gøre hende fortræd, men hun blev afsløret ved at Josefs tøj var flænget i ryggen og ikke foran. Hendes mand sagde: "Dette hører til jeres kvindelist. Jeres list er vældig" (12:28) Kvinderne i byen sladrede forarget om skandalen, men så inviterede hun dem på besøg, så de selv kunne se Josef. Alle kvinderne skar sig i hænderne, da de så, hvor smuk han var (12:31). Hustruen ville have Josef i fængsel, hvis ikke han gjorde som hun ville. Men Josef bad Gud om hjælp mod deres kvindelist, så han ikke ville føle attrå efter kvinderne og blive en af de uvidende. Så kom han i fængsel, trods sin uskyld.
Josef prædikede i fængslet
I fængslet tydede Josef drømme for to af sine medfanger. Han belærte dem også om, at der kun er én gud, at alene Gud kan dømme, og at dette er den rette religion (12:40). Så hjalp Josef Kongen med at tyde drømmen om de syv fede og de syv magre køer. Josef kom ud af fængslet. Han blev renset for historien med kvinderne, som indrømmede, at Josef var uskyldig. Josef fortalte kongen om, hvordan Gud havde forbarmet sig dengang, hvor sjælen ellers havde påbudt det onde (12:53) Josef blev en mægtig mand.
Kun de vantro opgiver håbet
Da hungersnøden indtraf, kom Josefs brødre til Ægypten for at få forsyninger. Josef krævede, at de skulle bringe deres yngste bror til ham, og det gjorde de. De lovede Jakob at bringe ham hjem igen. Men Josef holdt ham tilbage under påskud af, at han havde stjålet kongens drikkeskål, og brødrende måtte tage tilbage uden deres bror. Jakob blev ulykkelig, men han var en sand troende. Han sagde til brødrene: "Opgiv ikke håbet om Guds medlidenhed. Kun de vantro opgiver håbet om Guds medlidenhed" (12:87). Hav tålmodighed".
Satan var skyld i det hele
Historien endte med at Josef afslørede sin identitet for sin familie, og alle faldt ned i tilbedelse. Gud havde gjort Josefs drøm til sandhed. Han hjælper sine udvalgte. Det var Satan, der satte ondt blod mellem Josef og hans brødre. Josef overgav sig til Gud i taknemmelighed (12:101)
Hjælpen kom altid, når udsendingene havde opgivet
Selvom du ville ønske det, så er de fleste er ikke troende (12:103). De fleste tror på Gud, men de sætter andre ved Hans side (12:106). Det er ikke godt nok. De kan ikke vide sig sikre for Guds straf. Fortsæt med at kalde dem til den rette tro.
Når de tidligere udsendinge havde opgivet håbet og følte sig beskyldt for at lyve, så kom Guds hjælp altid til dem. Så frelste Gud de troende, mens de, der forbrød sig fik Hans magt at mærke (12:110). Dette er ikke fortællinger, der er opfundet. Det er en bekræftelse af det, der forelå tidligere, en nøjagtig fremlæggelse af alting" (12:111).
------------ oOo ------------
Potifars skamløse hustru
Vers 12:23: Det var Potifars hustru som prøvede at forføre Josef. Historien er kendt fra Biblen. Men Koranens historie om Josef afviger flere steder fra den bibelske beretning. Joseph Witztum, som har specialiseret sig i sammenligninger mellem Koranen og jødisk-kristen tradition, har fundet, at disse afvigelser netop minder meget om den version af historien om Josef, som man finder i prædikener fra den syrisk kristne tradition.
Kvinderne der skar sig i hænderne
Vers 12:31: Historien om Kvinderne og knivene er ikke kendt fra Bibelen. Den stammer fra den jødiske Misdrash, som blandt andet indeholder gamle folkesagn og historier. Her er det forklaret, at kvinderne havde knive, fordi de skulle bruge dem til at spise frugt, og at Guds advarende tegn til Josef var, at Josef så Jakob for sig.
Potifars skamløse hustru prøver at forføre Josef.
(54) Sura 15: al-Hidjr (99 vers)
De vantros tid skal nok komme
’ - L - R. Dette er Skriftens og en tydelig Korans tegn (15:1).
De vantro nyder livet nu, men de skal få se. De vil komme til at ønske, at de havde overgivet sig til Gud. Intet folk kan ændre på den tidsfrist, Gud sat for, hvornår deres by skal tilintetgøres. De siger "Du er besat!", og de spørger: "Hvorfor bringer du ikke englene, hvis du taler sandt (15:7). Men udsendinge er altid blevet spottet - og Guds sædvanlige indgreb har altid fundet sted efterfølgende (15:13). Og selv hvis Vi åbnede himlens porte for dem, ville de stadig ikke tro.
Sataner forfulgt af stjerneskud
Vi har sat stjernebilleder på himlen og bevogter den mod sataner. Bortset dog fra de sataner, der lytter i smug - de bliver forfulgt af et stjerneskud (15:18). Vi har bredt jorden ud og sat bjerge på den og forsørget mennesket med forråd og vand. Vi har skabt mennesket af ler, af fugtigt mudder (15:26), og djinnerne har Vi skabt af ild (15:27).
Gud lokkede Satan på afveje
Koranen fortæller igen historien om djævelen Iblīs, som nægtede at kaste sig ned for mennesket. Herren bortviste ham, men gav ham henstand indtil den fastsatte dag. Fordi Gud lokkede Iblīs på afveje vil Iblīs indtil Dommedag lokke alle på afveje ved at lade det jordiske fremstå for dem i et smukt lys (15:39). Undtagen de troende, som er rene af hjertet. De der følger Satan vil mødes i Helvede, som har syv porte (15:44). De gudfrygtige kommer i haver med kildevæld. Gud vil trække deres had ud af deres hjerter, og de vil ligge som brødre på lejer over for hinanden.
Lot tilbyder sine døtre til de fulde mænd
Fortæl beretningerne om Abraham og Lot. Da Abraham fik besøg af Herrens udsendinge, ville han først ikke tro på det gode budskab om Isak. Men så lod han sig overbevise og sagde: Hvem andre end de vildfarne kan miste troen på sin Herres barmhjertighed?
Lot kendte ikke udsendingene, men han beskyttede sine gæster, da byens mænd kom. De ravede berusede rundt og sagde til Lot, at de havde forbudt ham at omgås alverdens mennesker. Så tilbød Lot de fulde mænd, at de kunne tage hans døtre (15:71). På grund af dette reddede Gud Lot og hans familie, undtagen hans kone, som Gud havde bestemt skulle være en af dem der "sakker bagud" (15:60). Ved solopgang jævnede Gud byen med jorden. Dette er et tegn.
Guds hævn ramte al-Hidjr
Guds hævn ramte senere også byen al-Hidjr. Folkene i den handlede uret, beskyldte de udsendte for at lyve og vente sig bort fra Guds tegn. De huggede deres huse ind i bjergene for at være i sikkerhed, men det nyttede ikke. Intet var til nytte for dem. Al-Hidjr og historien om Lot er tydelige skræmmebilleder (15:79).
De syv læreeksempler
Vi har givet dig syv læreeksempler og den mægtige Koran (15:87). Timen vil komme. Misund ikke de vantro, hvad de har, og vær venlig mod de troende. Sig, at du er en advarer!
Vi sendte noget ned over dem, der deler op og skiller Koranen i småstykker. Gøre, hvad du er befalet og vend dig væk fra dem, der sætter andre ved Guds side. Vi vil beskytte dig mod spotterne (15:95).
------------ oOo ------------
De gådefulde syv
Vers 15:87: Koranen siger ikke præcist, hvad de syv læreeksempler er. Nogle muslimske lærde fortolker det som de syv vers i sura 1. Andre mener, at det kan være de syv måder, Koranen er åbenbaret på. Endnu andre mener, at man ikke skal lægge sig fast på noget, fordi Allah ved bedst.
I sammenhæng med sura 26 og sura 11 ovenfor, er det dog sandsynligt, at de syv læreeksempler er skræmmehistorierne om Noah, Ad, Thamud, Madyan, Lot og Farao og evt. Saba som den syvende. Læreeksempler er også nævnt i sura 39 (flokkene).
Al-Hijr. Fortidsminder i det nordlige Saudi Arabien fra Nabatæerne.
(55) Sura 6: Kvæget (165 vers)
Tegn er nyttesløse over for de vantro
Lovet være Gud, som har skabt jorden, himlen, mørket og lyset. Han har skabt mennesket af ler og sat en bestemt tidsfrist for det. Alligevel vil folk ikke tro. Uanset hvor mange tegn, der kommer, uanset hvor mange byer, Vi har tilintetgjort, så vender de sig væk og kalder sandheden for løgn.
Derfor er der ikke sendt en engel ned
Selv hvis der var blevet sendt et skrift ned på papyrus, som de kunne røre ved, så ville de alligevel bare have kaldt det trolddom (6:7). De spørger, stadig, hvorfor der ikke er sendt engle ned. Men hvis Vi gjorde det, så ville dommen jo falde med det samme, og de ville ikke kunne få henstand. Vi kunne heller ikke have gjort den udsendte til en engel, for det ville bare forvirre dem (6:9).
Se bare hvordan det gik de tidligere folk
Sig til dem, at de skal rejse omkring i landet og se, hvordan det er gået med de folk, der kaldte Guds tegn for løgn (6:11). Og fortæl, at der ingen tvivl er om opstandelsens dag. Sig, at du er befalet at være den første, der overgiver sig til Gud (6:14), og hvis du sætter dig op imod Ham, risikerer du pinsler på Dommedag. Den åbenlyse sejr er at undgå Guds straf (6:16).
Gud er vidne på at Koranen er sand
Spørg dem: Hvilket vidnesbyrd vejer tungest? Sig, at Gud er vidne på at du taler sandt. Kan de måske bevidne, at der findes andre guder ved siden af Gud? (6:19).
De, som vi har givet Skriften, de kender den som deres egne sønner (6:20). Men de har fortabt deres sjæl og vil heller ikke tro!
På Dommedag vil vi spørge de vantro: "Hvor er nu det, som I satte ved Guds side?". Da vil de lyve og påstå, at de ikke satte noget ved hans side. Gid, du kunne se dem, når de bliver stillet over for Ilden, og Han siger: "Så smag da straffen, fordi I var vantro!"
Gud har tildækket de vantro, så de ikke kan tro
Se bare, hvor de lyver for sig selv! Nogle af dem lytter. Men Vi har tildækket deres hjerte, så de intet forstår, og gjort dem tunghøre. Om de så fik hvert eneste tegn at se, ville de ikke tro (6:25).
Det er ikke dig, de beskylder for at lyve
Vi ved, at du inderligt ville ønske, at du kunne skaffe dem et tegn (6:35). Men husk: Det er ikke dig, de beskylder for at lyve. Det er blot Guds tegn, som de kalder for løgn (6:33). Hvis Vi ville, så havde Vi retledt alle. Vær ikke en af de uvidende. De, der kalder Gud tegn for løgn er døve og stumme (6:39).
De blev ikke ydmyge
Igen og igen har Vi sendt udsendinge ud og ramt folkene med ulykke i håb om, at de så ville blive ydmyge. Men Satan gjorde, at de ikke blev ydmyge. Satan lod deres gerninger fremstå i et smukt lys for dem (6:43). Men så ødelagde Vi alt for dem og udryddede dem.
Du må ikke jage nogen af de troende bort
Fortsæt med at advare om straffen. Sig, at du aldrig har påstået, at Guds skatte er i din besiddelse, eller at du kender det skjulte, eller at du er en engel. Du må ikke jage nogen troende bort. Det er ikke din opgave at stille dem til regnskab (6:52). Hvis nogen af uvidenhed har gjort noget ondt, men omvender sig, så erGud tilgivende og barmhjertig (6:54).
Følg ikke de vantros lyster. Det tilkommer kun Gud at dømme (6:57). Han ved, hvad Hans tjenere laver, og Han har sendt vogtere ud for holde øje (6:61). De, der blot tager religion som tidsfordriv vil få en pinefuld straf i Helvede og drikke kogende vand, fordi de var vantro (6:70). Påmind dem med Koranen om den kommende dom.
Abrahams bevisførelse
Engang lod Vi Abraham se himlenes og jordens rige. Først så Abraham en stjerne, derefter månen og til sidst solen. Alle tre ville han kalde Herre. Men alle tre gik ned i horisonten. Så besluttede han sig i stedet for at tilbede den, der havde skabt det hele, og sige sig fri af sit folks afguder. Hans folk stredes med ham om det. Men så sagde Abraham til sit folk: Hvorfor skulle jeg frygte jeres afguder, når I ikke frygter at sætte dem ved Allahs side uden Hans bemyndigelse? Hvem af os har størst ret til at føle sig i sikkerhed? (6:81)
Skriften, dømmekraften og profetien
Gud gav Abrahams efterkommere - Isak, Jakob, Noah, David, Salomon, Job, Josef, Moses, Aron, Zakarias, Johannes, Jesus, Elias, Ismael, Elisa, Jonas og Lot - Skriften, dømmekraften og profetien. De er de retledte, og det er dem, man skal følge.
De, der nu benægter, at Gud har sendt noget ned til et menneske, værdsætter ikke Gud efter fortjeneste! Spørg dem: Hvem sendte Skriften ned til Moses? Det gjorde Gud! I gør Skriften til ark af papyrus, som I viser frem. Men I holder meget skjult". I er blevet belært om, hvad hverken I eller deres fædre vidste (6:91).
Nogen påstår at have fået en åbenbaring
Lad dem more sig med deres meningsløse diskussioner. Koranen er et velsignet skrift, og den er sendt ned til bekræftelse af de tidligere skrifter. Ingen handler mere uret end den, der lyver om Gud. Eller som påstår at have fået en åbenbaring, når han ingen har fået, og som siger, at han vil sende noget ned ligesom det, Gud har sendt ned (6:93).
Gud har ingen kone, så hvordan skulle Han have børn
Vi har fremlagt alle tegnene nøjagtigt. Gud har skabt alting og kan frembringe liv og død. Vand, korn, vindruer, oliven og granatæbler har Han skabt. Alligevel sætter de djinnerne ved Allahs side, selvom disse jo bare er skabt af Allah. Og de lyver Ham sønner og døtre på! Men hvordan skulle Gud kunne have børn, når han ikke har nogen kone? (6:101). Han er højt hævet over den slags. Der er kommet synlige tegn fra Gud, og det er til ens eget bedste, hvis man kan se dem og ikke er blind (6:104).
Spot ikke de vantros guder
I skal ikke spotte de vantros guder, sådan at de i fjendskab og uvidenhed begynder at spotte Gud. De ser jo deres handlinger i et smukt lys, hvilket Gud selv har ladet ske. Men engang vil de stå til regnskab over for Ham (6:108).
De ville tro, hvis der bare kom et tegn
De har ganske vist svoret, at de ville tro, hvis der kom et tegn. Men hvordan kan de egentlig vide det? Nej, de ville ikke tro, uanset om Han så sendte engle ned, lod de døde tale til dem eller bragte alting hen foran dem (6:111). De kan kun tro, hvis Gud vil det. Og Gud har med vilje gjort satanerne blandt mennesker og djinner til enhver profets fjender (6:112). Du skal ikke tvivle, og du skal ikke adlyde dem, for de vil lede dig væk fra Guds vej!
Både menneskene og dem, som de har sat ved Guds side, vil blive straffet med Ilden for ikke at have lyttet til deres udsendinge. Og det vil ikke nytte, at de forsvarer sig med, at de har haft god nytte af hinanden (6:128).
Gud bliver snydt
De siger, at de giver noget af høstudbyttet og kvæget til Gud og noget til dem, de sætter ved Hans side. Men i virkeligheden går det hele til de andre (6:136). De har også regler om, at ikke alle må spise lastdyr og ungdyr, og at kvinder ikke må spise det, der er i bugen på kvæget. Afguder har endda fået nogle til at dræbe deres børn. (6:137).
Kom med vidner på at Gud har forbudt det
Sig, at intet er forbudt at spise, bortset fra selvdøde dyr, blod og svinekød (6:145). Vi har forbudt nogle andre ting for jøderne, som straf for deres oprørskhed (6:146).
De vantro siger ganske vist, at hvis Gud havde villet, så havde hverken de eller deres fædre sat noget ved Hans side, og de havde ikke erklæret noget forbudt (6:148). Bed dem komme med vidner på, at Gud har erklæret det forbudt. Hvis de så vidner, skal du ikke vidne sammen med dem. Læs i stedet læse op for dem, hvad Gud har forbudt (6:151).
Dette er Guds vej:
-
I må ikke sætte noget som helst ved Guds side
-
Vær gode mod jeres forældre
-
Dræb ikke jeres børn på grund af fattigdom (6:151)
-
Begå ikke skamløse handlinger, hverken åbenlyst eller skjult
-
Dræb ingen, med mindre det sker med rette
-
Rør ikke den forældreløses formue før myndighedsalderen, med mindre det sker for det bedste
-
Giv fuldt mål og rigtig vægt
-
Tal sandt når I vidner, også når det drejer sig om en slægtning
-
Overhold pagten med Allah
Dette er den lige vej. Man må ikke følge nogen anden vej. Vi gav Moses Skriften som en nøjagtig fremlæggelse af alting (6:154).
Dette er et velsignet skrift, som Vi har sendt ned, for at I ikke skulle sige, at Skriften kun blev sendt ned til to grupper før jer, og at I ikke var opmærksomme på den. Og for at I ikke skulle kunne sige: "Hvis Skriften var blevet sendt ned til os, så havde vi været mere retledte end dem!"
Abrahams trosbekendelse:
Sig, at du er blevet ledt af den lige vej, nemlig Abrahams trosbekendelse. En rigtig religion (6:161). Abraham var gudsøgende og satte ikke noget ved Guds side. Tag afstand fra dem, der vil dele religionen op i forskellige retninger (6:159). Gud vil dømme dem.
------------ oOo ------------
Ruinerne fra nabatæerne
Vers 6:11: Flere steder siger Koranen: "Rejs omkring i landet, og se, hvordan det gik dem, der kaldte det løgn!" I den nordlige del af Saudi-Arabien (ved Al-'Ula og Madi'in Saleh) og i Jordan (i Petra) findes der gamle ruiner fra Nabatæerne. Ifølge den islamiske beretning kendte Muhammed disse steder, som ligger langt væk fra Mekka, fordi han som dreng havde været på forretningsrejse til Syrien med sin onkel.
Canadieren Dan Gibson mener, at Petra faktisk kan have været "Mekka". Se fx dokumentaren: The Sacred City. Mange er enige i, at Mekka i Saudiarabien umuligt kan være islams vugge. Men der er ikke enighed om, hvor det så kan have været. Måske kan Koranens suraer stamme fra flere forskellige steder, og flere forskellige "udsendte" kan have missioneret.
Abu Jahl trøstede Muhammed
Vers 6:33: En hadith fortæller, at den trøstende "åbenbaring" om ikke at tage afvisningerne personligt, faktisk kom fra Abu Jahl, Muhammeds ærkefjende. Hvilket faktisk virker helt sympatisk. Se Jami at-Tirmidi 44-3064. (Mere om Abu Jahl under sura 96)
Den første apostat: Abdullah ibn Abi Sahr
Vers 6:93: Den islamiske historie bag verset om en, der påstår at have fået en åbenbaring, er denne: Abdullah ibn Abi Sarh var en ung mand fra Mekka, som blev tiltalt af islam og tog til Medina for at følge Muhammed. Han var talentfuld og blev skriver for Muhammed og skrev suraer ned. Men han begyndte at komme i tvivl. En dag skrev han sura 23 mens Muhammed dikterede. I vers 23:14 foreslog han en tilføjelse: "Velsignet være Gud, den bedste skaber!". Muhammed syntes det lød godt og sagde, at sådan var det åbenbaret. Det bekræftede Abdullahs mistanke om, at Koranen ikke var fra Allah. Han sagde, at enten var han selv lige så guddommeligt inspireret som Muhammed, eller også var Koranen opdigtet. Han tog tilbage til Mekka og fortalte vidt og bredt dette. Da Mekka blev erobret i 630 var han på Muhammeds dødsliste.
Abu Jahl formanede om ikke at spotte andres guder
Vers 6:108: Historien bag dette vers, som formaner de troende om ikke at spotte andres guder, er, at Abu Jahl (Muhammeds ærkefjende) skulle have sagt: "Ved Allah, Muhammed. Enten stopper du med at forbande vores guder, eller vi vil forbande den gud, du tjener". Dette fik Allah til at åbenbare verset om, at man ikke skal spotte de vantros guder. (Beskrevet hos Ibn Ishaq)
Ruiner fra Petra i Jordan.
(56) Sura 37: De der står på række (182 vers)
Satanerne beskydes fra himlen
Koranen sværger ved dem, der står på række og geled (37:1), og ved dem, der læser en påmindelse op: Jeres Gud er én (37:4), Herren over alt. Vi har smykket den underste himmel med stjerner, som beskytter den mod oprørske sataner, som bliver beskudt (37:8) Bortset fra de sataner, som når at opfange noget. De bliver forfulgt af stjerneskud.
De, der driver spot, vil blive de små
Spørg de vantro, om de mener, at det skulle være vanskeligere for Gud at genskabe dem end alle andre. Vi har skabt dem af klæbrigt ler! Du undrer dig over, at de driver spot (37:12). De siger, at det er åbenlys trolddom, at både de og deres forfædre skal genopvækkes efter at være blevet til knogler. Sig, at de vil blive genopvækket, og så vil de blive de små! (37:18)
Skulle vi opgive vores guder for en digter, der er besat?
På Dommedag vil de med et skrig indse, at de har taget fejl. Både de, deres hustruer (37:22) og deres afguder vil blive ført til Helvede i samlet flok. Sådan behandler Gud dem, der forbrød sig, og som hovmodigt sagde: Skulle vi opgive vores guder for en digter, der er besat? (37:36). I Helvede skal de spise frugterne af Zaqqumtræet, hvis frugter er som sataners hoveder (37:65). Derefter skal de drikke kogende vand, inden de igen skal tilbage i Ilden. De var blevet advaret!
Scene i Paradis: Vennen havde nær bragt ham i fortabelse
Guds tjenere kommer til gengæld i lyksalighedens haver. Der vil de hvile på lejer over for hinanden (37:44). Der vil være drikke, som man ikke bliver sløv eller får ondt i hovedet af, og der vil være kvinder med store smukke øjne og ærbart sænkede blikke (37:48). Der vil udspille sig følgende scene, mens de ligger der på lejerne: Én vil fortælle, at hans ven sagde til ham: "Er du en af dem, der tror på, at vi skal genopvækkes, når vi er blevet til knogler?" Nu ser han sin ven lige midt i Helvede. "Ved Gud!", udbryder han: "Du havde nær også bragt mig i fortabelse!" (37:56). At opnå Paradis er den vældige sejr, og man skal handle for at opnå det (37:60).
Fred være med Guds tjenere
Alle Guds tidligere tjenere og udsendinge vil også være i lyksalighedens haver:
-
Noah, som var en af Guds tjenere, og hvis folk Gud lod drukne. Til de efterfølgende slægter efterlod Gud ordet over ham: Fred være med Noah.
-
Abraham, som gik løs på de afgudsbilleder, han fader og hans folk tilbad. De ville brænde Abraham på et bål, men Gud ydmygede dem. Senere drømte Abraham så, at han skulle ofre sin søn. De var begge så troende, at de ville gennemføre det (37:102). Men Gud råbte til ham, at drømmen nu var gjort til sandhed, så de kunne nøjes med at give et andet slagtoffer. Til de efterfølgende slægter efterlod Gud ordet over ham: Fred være med Abraham.
-
Moses og Aron, hvis folk Gud frelste og lod sejre, og som Gud gav det tydelige Skrift. Til de efterfølgende slægter efterlod Gud ordet: Fred være med Moses og Aron.
-
Elias, som skældte sit folk ud for at påkalde Baal, og som folket beskyldte for at lyve (37:127). Gud efterlod ordet over ham: Fred være med Il Yasin.
-
Lot, hvis husfæller Gud frelste, bortset fra en gammel kone, som sakkede bagud (37:135). Hun gik til sammen med de andre fra byen.
-
Jonas, som flygtede fra Gud og blev slugt af fisken, men som Gud så kastede op på landjorden igen, fordi han trods alt lovpriste Ham. Han lod en græskarplante vokse hen over ham og sendte ham ud til over hundrede tusinde, som troede, og som derfor undgik Guds straf og fik lov at nyde livet for en stund.
De vantro går forbi Lots kone
De vantro burde virkelig komme til fornuft! De går jo forbi Lots kone og de andre fra Sodoma om morgenen og om natten (37:137-138).
Skulle Gud foretrække døtre?
Sige til dem, at Gud ikke har nogen døtre. Skulle Han have døtre, når de har sønner? Skulle Han foretrække døtre frem for sønner? (37:153). De lyver! Sig: "Fremlæg jeres skrift hvis I siger sandheden!" (37:157). De sætter også slægtskab mellem Gud og djinnerne. Men Gud er højt hævet over, hvad de siger.
De udsendte får hjælp: Guds hær vil sejre
Vort ord er allerede kommet til vore udsendte tjenere. De vil få hjælp. Guds hær vil få sejr (37:173). Vend dig bort fra de vantro for en tid. De vil få se. Når straffen kommer, bliver det ondt for dem, der er blevet advaret. Men Fred vil være med de udsendte.
------------ oOo ------------
Englene står på række
Vers 37:1: de, der står på række og geled (og som skræmmer med råb) er ifølge diverse tafsir engle.
Koranen taler vist ikke til hedninge
Vers 37:4: siger "Jeres Gud er én". Det er tydeligt, at Koranen her henvender sig til kristne, som tror, at Gud er treenig. Der er ikke uenighed om at tro på Gud - men om Han er én. Se også:
Gik Koranens tilhørere dagligt forbi Sodomas bjerg?
Vers 37:137-138: Koranen fortæller os, at dens tilhørere kommer forbi Lots kone om morgenen og om natten. Klippesøjlen Lots kone og Sodomas bjerg ligger ved Dødehavet. Der er mange hints i Koranen om, at den ikke blev prædiket i Mekka. Blandt andet antyder vers 6:99 og 6:141, at tilhørerne dyrkede vindruer, oliven og granatæbler. Dette er utænkeligt i Mekkas ørkenklima.
De vantro går forbi Lots hustru og de døde fra Sodoma om natten og om morgenen. Men det ligger ved Det døde hav.
(57) Sura 31: Luqman (34 vers)
Nogle foretrækker underholdende tale
A’ - L - M. t dette er det vise skrifts tegn. Det er til retledning for dem, som handler godt, holder bøn, giver almisse og tror på det hinsidige. De vil komme i lyksalighedens haver. Nogle mennesker foretrækker underholdende tale for i uvidenhed at lede bort fra Guds vej og spotte den. Men de vil få en pinefuld straf.
Gud har skabt himlen uden synlige støtter
Gud har skabt himlene uden synlige støtter og sat bjerge på jorden, for at den ikke skal ryste (31:10). Han har sendt vand ned, udbredt dyr og ladet ting vokse frem. Dem, som nogle sætter ved Hans side, har intet skabt. De, som tilbeder dem, befinder sig i stor vildfarelse.
Vi gav Luqmān visdom
Vi gav Luqmān visdommen, som lyder: Vær taknemmelig mod Gud. Er man taknemmelig er det til fordel for én selv. Men er man utaknemmelig... Gud rig og prisværdig (31:12).
Luqman formanede så sin søn: Sæt ingen anden ved Guds side (31:13). Gud har pålagt mennesket at tage vare på sine forældre. Man skal være taknemmelig mod Gud og mod sine forældre. Men man skal ikke adlyde forældrene, hvis de vil presse én til at sætte noget ved Guds side (31:14).
Alt vil nemlig komme for dagen hos Gud. Som Luqman sagde til sin søn: Om det så ikke vejer mere end et sennepskorn, eller om det ligger på en klippe, så vil Gud bringe det for dagen (31:16). Luqman gav derefter sin søn nogle flere leveregler:
-
Hold bøn - og påbyd det rette og forbyd det forkastelige (31:17).
-
Bær tålmodigt, hvad der rammer dig
-
Vræng ikke af folk og vær ikke selvtilfreds (31:18)
-
Gå med afmålte skridt og tal med sænket stemme (31:19)
Hvad nu hvis jeres fædre har fulgt Satan?
Har menneskene slet ikke set, at Gud har skabt alt og sat i menneskets tjeneste? Både det synlige og det skjulte. Nogle vil strides om Allah, selvom de hverken har en retledning eller et oplysende skrift at holde sig til. De siger, de vil følge det, deres fædre har holdt sig til. Men hvad nu hvis det, deres fædre har fulgt, er Satan, som lokker dem til straffen i helvedesilden? (31:21).
De vantro er enige i at Gud har skabt jorden og himlene
Du skal ikke lade dig bedrøve af deres vantro (31:23). De vil få en hård straf af Gud (31:24). Lige nu lader Vi dem bare nyde livet lidt. De medgiver ganske vist, at Gud har skabt jorden og himlene (31:25). Men de er uvidende. De har slet ikke sans for Hans storhed, for de sætter andre ved hans side og er troløse og utaknemmelige.
I mennesker! Frygt Allah, frygt Dommens dag, lad jer ikke bedrage af det jordiske liv, og lad ikke Satan bedrage jer om Gud! (31:33)
------------ oOo ------------
Hvem var Luqman?
Vers 31:12: Luqman var en vis mand, som ifølge legenden levede omkring 1100 f.Kr. Man regner med, han var fra Nubien, det nuværende Etiopien, og han har formentlig også været en arabisk sagnfigur. Luqman var allerede en legende på Muhammeds tid. Mange muslimer ser Luqmans råd som opskriften på god børneopdragelse.
Lignelsen om sædemanden?
Vers 31:16: Luqmans visdom om, at alt vil komme for en dag, "selvom det ikke er større end et sennepsfrø eller ligger på en klippe", ligner en omskrivning af Jesu lignelse om sædemanden. I Jesu lignelse er Guds Rige som et lille sennepsfrø, der kan vokse sig til en stor plante, men som har sværere ved at spire, når det falder på klippegrund, end når den falder i god jord. I Koranen er sennepsføret blot et billede på noget småt, en lille gerning.
Luqmans var en legende, da Koranen blev til.
(58) Sura 34: Saba (54 vers)
Der er faret en djinn i ham, og han har fundet på løgne om Gud
De vantro siger, at Timen ikke vil komme. Sig til dem, at det vil den, og så vil intet undslippe Gud. Om det så vejer så lidt som et støvgran! Alt er optegnet i Guds tydelige skrift, og alle vil få gengæld. De vantro vil få en pinefuld straf.
De laver også grin og siger: "Skal vi udpege en mand for jer, der vil bilde jer ind, at når I er revet i stumper og stykker, så vil I blive skabt på ny?" (34:7). De mener, der er faret en djinn i ham, og at han har fundet på løgne om Gud. Men de er i den yderste vildfarelse. Gud kunne lade dem synke i jorden eller lade stykker af himlen falde ned over dem, hvis Han ville (34:9).
Djinnerne er ikke for kloge
Koranen fortæller: Vi lod både bjergene og fuglene synge med på salmerne sammen med David (34:10). Salomon gav Vi vinden i hans tjeneste, og Vi lod en kobberkilde flyde for ham, og satte nogle djinner til at arbejde for Salomon med at bygge paladser og statuer. Vi truede dem med ildens straf, hvis ikke de adlød. Da Salomon døde, opdagede djinnerne det først ved, da et dyr havde gnavet Salomons stok igennem, så han faldt om. Hvis djinnerne havde haft viden om det skjulte, så kunne de have undgået en del af deres slavearbejde (34:14).
Sabas folk var utaknemmelige
Der var også et tegn i Saba: Vi havde givet folkene to frugtbare haver, som de kunne spise af. Men de var utaknemmelige. Så lod Vi en flodbølge komme over dem (34:16), og derefter havde de to ufrugtbare haver. De blev revet i stumper og stykker og gjort til beretninger, fordi de handlede uret mod sig selv og bad om at få gjort deres dagsrejser længere (34:19).
De vantro vil opdage, at de har tjent djinnerne
Sig til de vantro, at dem, de tilbeder ud over Gud, ikke formår noget. Ikke så meget, som et støvgran (34:22). Det ikke nytter at påkalde dem, og Gud vil drage dem til ansvar for det.
De siger: "Vi vil aldrig tro på denne Koran". Gid du kunne se, når de får lænkerne lagt om halsen på Dommedag. Så vil de mundhugges. De svage af dem vil skyde skylden på lederne, som befalede dem at gøre andre lige med Gud. Gud vil spørge englene, om det var dem, de vantro tjente. Men englene vil svare: Nej, de tjente djinnerne!
Jeres frænde er ingen djinn
Når Vore tegn læses op for dem, siger de, at det er opdigtet løgn og åbenlys trolddom - og at det bare vil holde folk væk fra det, deres fædre tjente. Men også de tidligere folk kaldte det jo for løgn. Sig: "Jeres frænde er ingen djinn (34:46). Han advarer blot om straffen, og han beder ikke engang om løn for det".
Sig til dem, at Gud slynger sandheden ud (34:48), og at bedraget kan ikke skabe, sådan som Gud kan. Hverken første gang eller på Dommedag. Gid du kunne se deres rædsel, når de ikke kan undslippe Hans straf (34:51).
------------ oOo ------------
Ormen der gnavede Salomons stok over
Vers 34:14: Historien om ormen, som gnavede i Kong Salomons stav kan spores til rabbinsk litteratur om Shamir - en orm, som hjalp Salomon med at bygge det første tempel i Jerusalem. Rabbinske legender fortæller også om jinner, som var med til at bygge Templet (se her).
(Se mere om Kong Salomon og djinner under sura 27)
Hvor lå Saba?
Vers 34:16: Saba lå i det, der i dag er Yemen. En dæmning understøttede en blomstrende kultur, men den kollapsede i år 575. Marib i Yemen, hvor der i dag ses ruiner, menes at være det gamle Saba.
Kong Salomon havde djinner i sin tjeneste, men de var ikke for kloge.
(59) Sura 39: Flokkene (75 vers)
De forstandige er bedre end de uvidende
Skriften er nedsendt fra Gud. Vi har sendt Skriften ned til dig med sandheden. Tjen derfor Gud og kun Ham! (39:2).
Han har skabt mennesket af ét væsen, Han har sendt fire par kvæg ned til mennesket, og Han skaber mennesket i moders liv gang på gang. Gud bryder sig ikke om mennesker, der er utaknemmelige. De påkalder Ham, når de har modgang, men lige så snart Han har hjulpet dem, glemmer de at være taknemmelige og gør andre ligeværdige med Ham.
Sig til den utaknemmelige, at han kan nyde blot livet lidt endnu i sin vantro, inden han ender i Ilden. Sig til de troende, der ydmygt kaster sig ned i bøn om natten: "I og de uvidende er ikke på lige fod!" (39:9).
Læreekssemplerne
De kloge er dem, som lytter til Guds ord og frygter Ham. De forstår, at kornets cyklus er et tegn på, at Gud er herre over liv og død. Gud har sendt det ssmukkeste skrift ned med læreeksempler, som lligner hinadnen (39:23), som først skræmmer men siden blødgør hjerterne hos dem, som Gud vil. De tidligere folk troede ikke, og de fik lov at smage vanæren.
En mand med kun én herre er bedre
Vi har i denne Koran givet alle slags lignelser. Et eksempel er en mand, som har mange herrer, der strides om ham. Han er ikke er lige med en mand, der kun har én herre. Ingen handler mere uret end de, der fortæller løgne om Gud. De kommer i Helvede. Men de, der frygter Allah, vil få alt, hvad de ønsker. Gud vil eftergive det ondeste, de har gjort, og belønne det bedste, de har gjort (39:35).
De vantro skræmmer dig med deres guder
Er Gud ikke er tilstrækkelig for dig, når de vantro skræmmer dig med deres afguder? (39:36). Ingen kan blive ledt vild, når de følger Gud, som er mægtig og rede til hævn (39:37).
Sig til dem, hvis Gud har bestemt sig for, at give dig modgang, så ville deres kvindelige guder ikke kunne ophæve det (39:38). De kan ikke gå i forbøn. Forbønnen tilhører Gud alene.
Sørg for at overgive dig inden Dommedag!
Det er vigtigt, at man overgiver sig til Gud inden Hans straf indtræffer. Hvis man gør det, vil Han være barmhjertig og tilgivende. Når de vantro de ser straffen på Dommedag, vil ønske, de kunne vende tilbage og gøre det om. Men det kan de ikke.
På Dommedag, når der blæses i hornet første gang, vil alle falde om som ramt af lynet. Når der blæses i hornet igen, genopstår alle straks (39:68). Så bliver Skriften lagt frem, og profeterne og vidnerne bringes hid. De vantro drives i flokke til Helvede. Ved porten vil vogterne spørge dem, om ikke der kom en udsending til at advare dem. Derefter bliver de sendt ind i Helvede. Men de, der frygtede Gud, drives i flokke til Haven. Der vil de sige: Lovet være Gud, som holdt sit løfte og gav os jorden i arv (39:74).
------------ oOo ------------
Hvis man omvender sig, får man sine synder eftergivet
Vers 39:35: Historien om dette vers er, at to mænd, som havde begået et stort antal mord og megen utugt forhørte sig hos Muhammed, om deres tidligere gerninger mon kunne anses for forældet, hvis de konverterede. Da åbenbarede Allah verset om, at det ondeste ville blive eftergivet og det bedste belønnet. (Bukhari 4810)
Ærkeenglen Israfil blæser to gange i hornet på Dommedag.
(60) Sura 40: Den tilgivende (85 vers)
De vantro pønser altid på at falde over deres udsending
H - M. Skriften er nedsendt fra Gud. Lad dig ikke narre af de vantro, der strides om Guds tegn. Noahs folk kaldte det også for løn. Ethvert fællesskab har pønset på at falde over sin udsending. Men så faldt Allah over dem i stedet (40:5).
Englene vil gå i forbøn for de omvendte
De, der står omkring Herrens trone, vil gå i forbøn for dem, der omvender sig, og bede Ham skåne dem for helvedesildens straf og lade dem komme i Paradis sammen med de af deres fædre, hustruer og efterkommere, som har handlet ret (40:8). Men til de vantro vil de råbe: Guds afsky for jer er større end jeres afsky for jer selv (40:10). De vantro vil tigge om en udvej. Men det er for sent. Gud vil sige: Sådan er det, fordi I var vantro og kun troede, hvis andre blev sat ved Guds side (40:12).
Advar om at Dommedag nærmer sig (40:18). De vantro vil ikke have nogen til at gå i forbøn for dem. Deres guder kan ikke noget. De tidligere folk, hvis ruiner man kan se, havde ingen til at beskytte sig mod Gud.
En troende mand advarede Faraos folk
Vi sendte Moses ud med vore tegn til Farao, Hāmān og Kora. De ville slå både Moses og israelitternes sønner ihjel. Men en troende mand fra Faraos folk, som holdt sin tro skjult, advarede: "Mit folk! Jeg frygter at der skal ske det samme for jer, som der skete for Noahs og Āds og Thamūds folk (40:31).
Så beordrede Farao Hāmān til at bygge et højt tårn til sig, så han kunne nå op til himlen og se Moses' gud (40:36). Han mente nemlig det var løgn. Sådan blev Farao vildledt, så hans onde handling fremstod for ham som noget smukt. Men Faraos listige plan førte kun til hans ødelæggelse. Den troende mand blev ved med at advare: "Mit folk! Jeg kalder jer til frelsen, men I kalder mig til ilden, når I vil have mig til at sætte noget ved Guds side". Men det var forgæves. Gud beskyttede manden, men straffen ramte Faraos folk. Allerede nu er de udsat for Ilden, og når Timen kommer, vil de få den allerstrengeste straf.
Alle er lige i Helvede
De vantro vil mundhugges, når de kommer i Ilden. Medløberne vil have lederne til at tage noget af deres straf (40:47). Men Gud har dømt: De er alle i Ilden. De vil spørge om de kan få lempet deres straf med blot én dag. Men Helvedes vogtere vil spørge, om der ikke var udsendinge, som advarede dem. Der vil ikke være nogen hjælp at hente.
Vi vil også hjælpe i det jordiske liv
Men udsendingene og de, der troede i det jordiske liv, nok få hjælp. Både i det jordiske liv og på Dommedag (40:51). Hold ud: Guds løfte er sandhed. Den blinde er ikke lige med den seende, og de, der tror, er ikke lige med de, der handler ondt (40:58). De, der er for hovmodige til at tjene Gud alene, vil være de små, når de går ind i Helvede.
De var tilfredse med den viden, de havde
Gud har skabt mennesket: Først af støv; siden af en dråbe og dernæst af levret blod (40:67). Han kan gøre alt, hvad Han beslutter. De, der kalder det for løgn vil blive slæbt afsted med kæder om halsen i kogende vand og blive brugt som brændsel i Helvede. Sådan er det, når man med urette har opført sig selvsikkert og løssluppent på jorden!
Vi har sendt udsendinge ud før dig. Det tilkommer ikke nogen udsending at bringe tegn uden Guds tilladelse. Men når afgørelsen kommer, så dømmer Gud med sandhed (40:78). Udsendingene bragte deres folk klare beviser, men folkene var tilfredse med den viden, de allerede havde, og de drev spot (40:83). Det nyttede dem ikke, at de først blev troende, da straffen faldt!
------------ oOo ------------
De pønsede på at slå Muhammed ihjel
Vers 40:5 antyder, at nogen pønsede på at "falde over" udsendingen. Ifølge den islamiske fortælling pønsede Muhammeds fjender blandt Quraysh på at fordrive ham og slå ham ihjel. Men hans onkel Abu Talib beskyttede ham.
Thamud som skræmmeeksempel på Moses' tid?
Vers 40:31: Den troende mands advarsel til Faraos folk er en anakronisme. Moses levede ca. 1400 f. Kr. - lang tid før Thamud, som levede fra ca. 800 f.Kr og frem til efter romernes erobring af Nabatæernes kongedømme år 160 e. Kr.
Mere om Hāmān
Vers 40:36. Hāmān var ifølge Koranen en stor mand hos Farao på Moses' tid, ca. 1400 f. Kr. I Biblen er der også en Hāmān. Han var en stor mand hos den persiske konge ca. 400 f. Kr. Både Koranens og Bibelens Hāmān var onde og ville have israelitterne dræbt. Der kan være sket en sammenblanding af flere historier. Nogle mener, at historien om det høje tårn, han skulle bygge, kan kan komme fra historien om Babelstårnet, måske kombineret med pyramiderne. (Se mere om Haman i sura 28)
Haman skulle bygge et højt tårn til Farao, så han kunne nå op til himlen for at se, om Gud var der.