VIDENSKAB OG MIRAKLER I KORANEN
En forunderlig rejse gennem Koranen
Vidste du, at der i Koranen er beskrivelser af både Big Bang, Jordens opbygning i lag og moderne embryologi? Det kan kun betyde én ting - nemlig at Koranen kun kan have været forfattet af Skaberen selv, hvilket er et mirakel. Men der er også mange andre mirakler i Koranen ...
1. Sådan skabte Allah mennesket
Nogle muslimer mener, at Koranen indeholder beskrivelser af naturfænomener, der stemmer så godt overens med moderne videnskab, at det bekræfter, at Koranen kun kan komme fra Allah. De kalder dette for Koranens "videnskabelige mirakler". Du skal nu se på et af disse mirakler, nemlig Koranens beskrivelse af menneskets skabelse:
Allerede i den formodede første åbenbaring, sura 96, oplyser Koranen, at mennesket er skabt af "levret", dvs. klumpet og koaguleret, blod. Men det er kun den første af mange informationer om, hvad mennesket er skabt af. Koranens omgivelser nægtede at tro på, at alle mennesker - også de døde - skal genopstå på Dommedag. Så derfor måtte Koranen måtte igen og igen forklare, at når Allah kunne finde ud af at skabe mennesket første gang, kan han selvfølgelig også skabe det igen på Dommedag. I vers 50:4 forklarer Koranen også, at Allah har "et Skrift, der bevarer".
Her kan du se Koranens mange beskrivelser af menneskets skabelse:
-
Sura 53: Mennesket er skabt af en dråbe, der ”stødes ud” (53:46)
-
Sura 75: Mennesket er skabt af udstødt sæd, som blev til levret blod, og så formede og skabte Allah det (75:37-38)
-
Sura 86: Mennesket er skabt af en væske, der udgår fra et sted mellem lænder og ribben (86:7) (Obs: Sæd skabes i testiklerne)
-
Sura 38: Mennesket blev skabt af ler, mens djævlen blev skabt af ild (38:71, 7:12)
-
Sura 36: Mennesket blev skabt af en dråbe og straks blev det en åbenlys modstander (36:77)
-
Suar 35: Allah skabte mennesket af støv og sidenhen af en dråbe (35:11)
-
Sura 15: Mennesket skabt af fugtigt mudder, djinnerne er skabt af ild (15:26-27)
-
Sura 40: Allah skabte først mennesket af støv, så af en dråbe og dernæst af levret blod (40:67)
-
Sura 16: Allah skabte mennesket af en dråbe, og straks var det en modstander (16:4)
-
Sura 23: Først skabte Allah mennesket af ler, dernæst blev det sat som en dråbe i en solid bolig. Dråben blev til levret blod, blodet blev til kød, kødet blev til knogler, og knoglerne beklædte Allah til sidst med kød (23:12-14)
-
Sura 32: Mennesket blev kun skabt af ler første gang. Alle de efterfølgende er skabt af ”en foragtelig væske”(32:7-8)
-
Sura 55: Mennesket er skabt af ler som et pottemagerværk (55:14)
-
Sura 22: Allah forklarer de, der tvivler på genopvækkelsen, at Han har skabt mennesket af støv, så en dråbe, så af levret blod, og så af en lille klump kød, formet og uformet (22:5)
Særligt versene i sura 23 bliver ofte fremhævet som et videnskabeligt mirakel, fordi det kommer så tæt på den viden, som den moderne videnskab har om fosterets udvikling. Et menneske i 600-tallet kunne ikke have vidst dette. Derfor må Koranen komme fra Allah.
På Wikiislam kan du læse mere om embryologi i Koranen (der er flere artikler), herunder at der er ligheder med den græske læge Galens (129-216) embryologi og lignende beskrivelser i den jødiske Talmud.
"Han skabte mennesket af ler, som et pottemagerværk," (55:14)
2. Skabelsen af himlene og jorden
Himlene og jordens skabelse er naturligvis et fantastisk mirakel, og Koranen kommer adskillige gange ind på, at Allah har skabt det hele. Alt det skabte er et tegn på, at Allah er i stand til alt og har magten over alt. Han har derfor også magt til at få Dommedag til at ske.
De vantro tilhørere til Koranen troede som sagt ikke på Dommedag. Men de troede, at Allah havde skabt himlen og jorden (31:25). Derfor er Koranen heller ikke nødt til at forklare skabelsesprocessen i så mange detaljer, som tilfældet var med menneskets skabelse.
Her kommer endnu en tour de force gennem Koranen for at se, hvad den har at sige om verden og dens skabelse:
-
Sura 77. Allah har skabt jorden og "sat bjerge på".
-
Sura 50: Allah har bygget og smykket himlen helt uden revner og helt uden at udmattes (50:6)
-
Sura 10: Allah skabte himlene og jorden på 6 dage, hvorefter Han satte sig på tronen (10:3). Han skabte desuden solen "til at skinne" og månen "som et lys" (10:5).
-
Sura 31: Allah har skabt himlene uden synlige støtter og sat bjerge på jorden, for at den ikke skulle ryste (31:10, 21:31)
-
Sura 41: Allah skabte jorden på 2 dage. Så skabte Han alt, hvad der er på den på 4 dage. Mens himlen endnu kun var røg fik himlen og jorden valget, om de ville komme frivilligt til Allah, eller under tvang. De kom frivilligt (41:11). Herefter indrettede Allah himlen som syv himle. Den nederste himmel smykkede Han med "lamper", som også er en beskyttelse. Dette tog ham yderligere 2 dage (41:12).
-
Sura 51: Allah har bygget himlen og "bredt jorden ud som et tæppe" (51:48)
-
Sura 79: Allah rejste først himlens tag og formede den (79:28), og siden bredte han jorden ud (79:30)
-
Sura 21: Jorden og himlene hang engang sammen (21:30). Så rev Allah dem fra hinanden og skabte alt levende. Han satte bjerge på jorden, "så den ikke skulle ryste", og Han satte himlen på som et bevogtet tag (21:32)
-
Sura 32: Allah skabte himlen, jorden og alt derimellem på 6 dage (32:4).
Særligt beskrivelsen i Sura 21 af at "jorden og himlene hang sammen" bliver af nogle fremhævet som endnu et af Koranens videnskabelige mirakler. De mener nemlig, det er en beskrivelse af Big Bang. Et menneske i 600-tallets Arabien kunne aldrig have kendt til Big Bang. Kun skaberen kan have vidst det - og det beviser derfor, at Koranen må være fra Allah.
Beduintelt eller Big Bang?
Men man kan også anlægge et andet perspektiv: Kig godt på billedet til højre, som forestiller et beduintelt. Koranen fortæller, at jorden er et "udbredt tæppe" (51:48), at bjergene er "teltpæle" (78:7), solen og månen er "lampe" og "lys", der er "sat på" himlen (25:61), og himlen er et "tag uden revner" (50:6). Koranen fortæller også, at på Dommedag vil himlen "svinge frem og tilbage", når bjergene (teltpælene) kommer i skred (52:9-10). Stjernerne vil slukkes (77:8), og himlen vil revne (77:9) og blive "rullet sammen" (39:67, 21:104). Universet minder unægteligt om et beduintelt. Så når "jorden og himlen hang sammen" og Allah "rev dem fra hinanden", handler det nok om teltdugen.
Koranens historie om, at skabelsen skete på 6 dage minder om Bibelens (som dog er en sammenhængende beretning), bortset fra lidt forvirring om antallet af dage i Koranen og en insisteren på, at der er flere himle, og at Allah bestemt ikke blev udmattet og havde brug for en hviledag, men i stedet satte sig på tronen.
6 eller 8 dage?
Hvor mange dag tror du, Allah brugte på at bygge himlene og jorden? Tæl selv efter.
(Se sura 10, Sura 41 og sura 32 til venstre)
"Har de, der er vantro, ikke set, at himlene og jorden hang sammen? Men Vi rev dem fra hinanden og skabte af vand alt levende." (21:30)
3. Stjernekrig i Koranen
Måske lagde du mærke til ovenfor, at Allah ved skabelsen havde skabt den nederste himmel med lamper, som også er beskyttelse (41:12).
Vi går nu til sura 15 for at udforske dette fænomen nærmere. I vers 15:18 uddyber Koranen, hvordan beskyttelsen fungerer: Stjernebillederne bevogter himlen mod satanerne, og de sataner, der smuglytter i himlen, vil blive beskudt med stjerneskud.
I sura 37 fortæller Koranen igen, at stjernerne på den underste himmel beskytter himlene mod oprørske sataner, som lytter ved dørene. Vers 37:8 præciserer, at satanerne bliver beskudt med stjerner og derfor ikke lytter til "det højeste råd" oppe i himlene. Også sura 67 fortæller, at stjernerne er skyts mod satanerne.
En hadith bekræfter yderligere, at der ikke blot er tale om poetisk billedsprog, men at Muhammed vitterligt troede på, at stjerneskud var himlens skyts mod sataner. Og han burde jo vide det med sin tætte kontakt til Allah. Ifølge hadith'en mente nogle af hans følgere, at et stjerneskud skyldtes, at en stor mand er død. Muhammed korrigerede dem og forklarede: Når Allah kommer med sine befalinger allerøverst oppefra, så går informationen ned gennem de syv himle. Dem fra den sjette himmel spørger dem i den syvende, og dem i den femte spørger dem i den sjette himmel osv. Satanerne prøver så at opsnappe det for at fordreje det - men så bliver de beskudt.
Koranen indeholder endda også "vidneudsagn" fra nogle nykonverterede djinner i sura 72 (se nedenfor), som bekræfter historien om stjerneskuddene: Djinnerne har ifølge Koranen fortalt, at de opsøgte himlen og "fandt den bevogtet af skyts af ild" (72:8). De fortalte også, at de plejede at sidde og lytte dér, men hvis nogen prøver på det nu, så lurer en ildkugle på dem (72:9).
"Vi bevogter den mod hver en bortstenet satan. Dog ikke den, der lytter i smug; ham forfølger et tydeligt stjerneskud." (15:17-18)
4. Solen går ned i en mudderpøl
Den næste videnskabeligt interessante ting, du skal se i Koranen, handler om solens og månens baner. Koranens omtale af himmellegemernes baner regnes for et videnskabeligt mirakel: Kun Allah kunne have kendt til den slags. De gamle arabere, som navigerede efter stjernerne og himmellegemerne i ørkenen, havde selvfølgelig ikke forstand på den slags. Du skal nu se beskrivelserne.
Vi besøger først sura 36. Her står, at solen og månen løber i hver sin bane, fordi det ikke "passer sig" for månen at indhente solen, eller for natten at komme før dagen (36:40). Der står også, at solen "løber til sit hvilested" (36:38).
Allah har også bestemt, at der skal være faser for månen: I sura 10 får vi at vide, at månens faser er skabt for at menneskene kan kende årenes tal og beregne (10:5). I sura 17 forklarer Koranen, at Allah har skabt natten og dagen som et tegn, sådan at menneskene kan kende tidsregningen.
Men der er mere om Solens hvilested: I sura 18 fortæller Koranen, at ”ham med de to horn” (dvs. Alexander den Store) engang fulgte en vej og kom til det sted, hvor solen gik ned. Der så han solen gå ned i en sort mudderpøl (18:86). Han fandt også et folk der. Senere fulgte han igen en vej og nåede til det sted, hvor solen står op. Der så han solen stå op over et folk, som ikke havde nogen beskyttelse mod den (18:90).
Koranens pointe med historien om Alexander den Store var selvfølgelig ikke at forklare kosmologien. Det med mudderpølen var blot en biting. Men det er dog lidt uheldigt, at selveste Skaberen i "sit evige ord" (Koranen) kom til at fortælle menneskeheden, at solen går ned i en mudderpøl, som endda kunne nås af Alexander den Store. Allah må jo have vidst, at Koranen senere i menneskehedens historie gerne skulle kunne bekræfte videnskaben for ikke at virke utroværdig.
Koranen nævner flere steder, at himmellegemerne har baner. Sura 81 fortæller, at planeterne løber i deres baner og "går i skjul" (81:16). Koranen fortæller også, at solen og månen er sat i Allahs tjeneste og må løbe i hver sin sin bane indtil en fastsat tidsfrist (35:13), som selvfølgelig er Dommedag.
Nogle muslimer mener, at det med banerne - sammen med formuleringer om at natten og dagen "vikles rundt om hinanden" (39:5) - beviser, at Koranen må være forfattet af Skaberen selv. Videnskaben har nemlig senere bekræftet, at alle himmellegemerne løber i baner og roterer om deres egen akse. Det vidste mennesker ikke i 600-tallets Arabien. Kun den rigtige Skaber kunne have vidst det. Derfor må Koranen være guddommelig.
Vi ved dog, at Erastothenes fra Alexandria, som levede i det 2. århundrede f. kr., faktisk præsterede at beregne jordens omkreds nogenlunde nøjagtigt. Så allerede i antikken vidste nogle godt, at jorden var rund. Mon ikke også de gamle arabere, som vidste alt om stjernehimlen, har kendt planeternes baner?
"Da han så nåede det sted, hvor solen går ned, så han den gå ned i en sort mudderpøl, og ved den fandt han et folk." (18:86)
5. De syv himle og de syv jorde
Vi er endnu ikke færdige med Koranens naturvidenskabelige mirakler. Koranen fortæller flere steder, at Allah har bygget himlen som syv himle. Fx i vers 71:15, som også præciserer, at de syv himle er i lag. Forestillingen om syv himle kendes også fra andre religioner.
I sura 65 (Skilsmissen) fortæller Koranen, at ikke alene har Allah skabt 7 himle, Han har også har skabt 7 jorde (65:12). Dette vers regnes for at være et af Koranens videnskabelige mirakler. Videnskaben har jo lært os, at jordens atmosfære er opdelt i lag, og på samme måde er jorden opdelt i forskellige lag. De syv himle svarer så til de atmosfæriske lag, og de syv jorde svarer til jordens opdeling i kernen, kappen osv. Hvis man inddeler lagene i 7, så de passer det. Vupti. Et menneske i 600-tallet kunne ikke have haft kendskab til de atmosfæriske lag, eller til jordens lag helt ind til kernen. Kun Skaberen kunne have vidst det. Derfor kan Koranen kun have været fra Allah, hvilket er et mirakel.
Nogle muslimer har dog også fortolket de 7 himle eller jorde om planeterne i solsystemet. Men Koranen har jo nævnt planeterne som planeter i vers 81:15, og ikke som "himle", så den tolkning er nok ikke så heldig.
Vers 65:12, hvor de syv himle og de syv jorde blev nævnt, fortæller dog også, at "Allahs befaling kommer ned igennem" de syv himle og jorde. Det "glemmer" muslimer ofte at nævne, når de omtaler verset som mirakel.
Den del af verset passer nemlig perfekt med Muhammeds opfattelse af, at satanerne blev beskudt med stjerneskud, når de prøvede at opsnappe Allahs befaling "på vej ned gennem himlene", som du så i afsnit 8 ovenfor.
Muhammed fortalte i øvrigt - ifølge denne hadith - at hvis man uretmæssigt tog andres jord, så ville man på Dommedag synke ned gennem de syv jorde.
"Allah er den, der har skabt syv himle, og af jorden det samme antal, og befalingen kommer ned igennem disse. " (65:12)
6. Allah holder himlen og fuglene oppe
Du skal nu se endnu et interessant naturfænomen i Koranen: Allah holder alting oppe, ikke mindst himlen, som vi ellers kunne risikere at få i hovedet.
Vi skal en tur til sura 35. Her oplyser Koranen, at Allah fastholder himlene og jorden. Hvis ikke Han gjorde det, ville de forsvinde (35:41). Lidt senere, i sura 34 får vi at vide, at hvis Allah ville, kunne han lade "et stykke af himlen" falde ned (34:9).
I sura 31 fortalte Koranen ganske vist, at Allah havde skabt himlen uden synlige støtter. Som om der så var nogle u-synlige. Men i sura 22 kommer det frem, at Allah altså holder himlen oppe, "så den ikke falder ned" over jorden uden Hans tilladelse (22:65). Samme vers fortæller, at Allah har sat skibene på havet i menneskenes tjeneste.
Vi har fået at vide tidligere i Koranen, at skibene sejler på Allahs bud og befaling (30:46). Menneskene bør være taknemmelige. Allah kunne jo lade skibene gå ned som straf for noget, man har gjort. Heldigvis bærer Han over med meget (42:34).
Også fuglene holder Allah oppe: I sura 67 står, at intet andet end Allah holder fuglene oppe. Det samme står også i sura 16 vers 79.
Koranens pointe med alt dette er naturligvis, at mennesker skal være taknemmelige over, at Allah opretholder verden. Han kan meget hurtigt stoppe legen, hvis Han vil. Men man kan vist ikke regne netop disse vers for "videnskabelige mirakler", som understøttes af moderne videnskab.
Versene understøttes i stedet af ideen fra den islamiske filosofiske/teologiske Ashari-skole om, at Allah i hvert eneste øjeblik skaber hvert eneste lille atom, og kun derfor består verden. Ifølge den skole er alt bestemt af Allah: Når en pil flyver gennem luften, er det Allah, der skaber, om den træffer sit mål. Når du løfter din hånd, er det faktisk Allah, der gør det. Og Allah kan naturligvis lade skyggen stå stille, som der står i vers 25:45. I det lys giver det perfekt mening, at Allah holder himlen og fuglene oppe. Ifølge den filosofi er videnskab slet ikke relevant, da alt kan forklares med Allahs vilje. Også mirakler giver god mening.
"Har de ikke set fuglene, der er sat i tjeneste i himmelrummet? Kun Allah holder dem oppe. Deri er der tegn for folk, der tror." (16:79)
7. Fugle kastede teglsten
Ovenfor så vi, at Allah holder fuglene oppe. Men Koranen indeholder flere undere, som involverer fugle. I sura 38 får vi at vide, at både bjergene og fuglene var sat i Kong Davids tjeneste. De indgik også i Kong Salomons hær, og han lærte sig endda deres sprog (27:16). Salomon kunne også forstå myrernes tale (27:19), hvilket er endnu mere imponerende.
Sura 105 beskriver en mirakuløs begivenhed med fugle, nemlig hvad Allah gjorde ved Elefantens folk: Han sendte sværme af fugle mod dem, som kastede teglsten ned over dem (105:3-4). Historien bag suraen er, at en abyssinsk konge ved navn Abraha i 570 forsøgte at invadere Mekka med krigselefanter, fordi han ville ødelægge Kabaen - af ren misundelse. Men Allah forpurrede det, så Kabaen blev reddet. Dette viser, hvor magtfuld Allah er, når Han vil.
Nogle mener dog, at det er temmelig urealistisk, at nogen skulle have været så dum at sende en hær af krigselefanter op gennem Arabiens ørken, blot for at ødelægge en (på det tidspunkt) hedensk helligdom. De mener, at Sura 105 i stedet oprindeligt kan have været en hentydning til Makkabæernes revolte i Judæa 167–160 f. kr. mod Seleukiderne, som brugte krigselefanter til at erobre Jerusalem. Det var i virkeligheden Templet i Jerusalem, der skulle reddes, ikke Kabaen.
Historien om fuglene, der kaster sten, stammer muligvis fra den armenske oprører Mushegs brev til Sassanidernes konge i 591. Her truer Musheg nemlig med elefanter og fugle. Dette er beskrevet i Sebeos' History of Armenia, kapitel 3. Hvordan det er havnet i Koranen er et mysterium.
"Han sendte sværme af fugle mod dem, som kastede teglsten over dem" (105:3-4)
8. Allah kunne genoprejse et æsel
Der er mange mirakler i Koranen, som du slet ikke får at se på denne tur, fordi de hører til i Bibelen, og Koranen blot genfortæller dem. Moses' mange mirakler er udførligt beskrevet i Koranen: Staven der blev til en slange, hånden der blev hvid, vand i ørkenen (se fx sura 7, sura 20, sura 26 og sura 28). Kong Salomon havde en fantastisk hær med både fugle og djinner, og Allah havde ligefrem udlånt sataner til at udføre slavearbejde ham. Nogle af dem var endda bundet sammen med lænker, fortæller Koranen (38:38). Også Jesu mirakler er nævnt, fx i sura 3: Han helbredte blinde og spedalske og gav døde liv. Han kunne også tale som en voksen allerede i vuggen, og han kunne blæse liv i en fugl, han havde formet af ler. Alt sammen naturligvis med Allahs tilladelse.
Allah vakte døde til live
Allah kunne naturligvis også give de døde liv, ligesom Jesus. I sura 2 vers 259 fortæller Koranen denne historie om, hvordan Allah er i stand til alt:
En mand kom engang forbi en by, der var jævnet med jorden. Han spurgte, hvordan Allah mon kunne give byen liv igen efter dens død. Så lod Allah manden være død i hundrede år. Han vakte ham derefter til live igen og spurgte, hvor længe han troede, han havde været der. Manden troede kun, han havde været der én dag og var tydeligvis ikke klar over, at han havde været død i 100 år. Men Allah sagde: "Nej, du har været her i hundrede år". Mandens mad og drikke var ikke rådnet, men hans æsel var blevet til knogler. Så rejste Allah æslets knogler og beklædte dem med kød. Da forstod manden, at Allah er i stand til alt.
Så man kan nok forstå, at Allah er i stand til alt, ikke mindst at genopvække folk.
Koranforskere har dog undret sig over denne lidt mærkelige fortælling: Hvor kommer den fra? Nogle mener, at den handler om Jerusalems ødelæggelse 587 f. kr. Her reddede Gud profeten Jeremias' tro tjener Abimelech fra at opleve ødelæggelsen ved at lade ham sove i 100 år. Han troede kun, han havde sovet i et kort øjeblik. Historien er beskrevet i det apokryfe jødiske skrift 4 Baruch.
"Se så på dit æsel! Vi vil gøre dig til et tegn for menneskene. Se nu på knoglerne, hvorledes Vi rejser dem op og beklæder dem med kød!"
9. Hvorfor kunne Muhammed ikke lave et mirakel?
Men når nu Allah var i stand til alt, hvorfor fik udsendingen (som vi formoder er Muhammed) så ikke et mirakel, som kunne overbevise de vantro? Så havde han ikke behøvet at finde sig i, at folk ustandseligt kaldte hans budskab for løgn, og at de hele tiden afkrævede ham et "tegn", som han ikke kunne give dem. Dette fortæller Koranen nemlig igen og igen, at de gjorde. Blandt andet her:
-
De siger: "Hvorfor bringer han os ikke et tegn fra sin Herre?" (20:133)
-
De siger: "Hvorfor er der ikke blevet sendt et tegn ned til ham fra hans Herre?" (10:20) og (6:37)
-
De siger: "Vi vil ikke tro dig, før du lader et kildevæld springe frem af jorden til os! (17:90)
Koranen forklarer, hvorfor Allah ikke giver et tegn: Uanset hvor mange tegn, de får, så vil de alligevel ikke tro (7:146). Selv ikke hvis de fik alle tegn at se. Vers 6:25 forklarer, at det er Allah selv, der har tildækket deres hjerte, så de ikke kan tro. Koranen prøver i stedet at at trøste udsendingen: "Vi ved godt, at det, som de siger, bedrøver dig" (6:33) og "Udsendinge før dig er blevet kaldt løgnere" (6:33). Den formaner også:
Hvis det er så svært for dig, at de vender sig bort, at du helst ville finde en underjordisk gang eller en stige op til himlen, hvis du kunne, for at bringe dem et tegn; - hvis Gud havde villet, havde Han samlet dem alle under retledningen! Vær ikke en af de uvidende! (6:35) [...] Sig: "Gud er i stand til at sende et tegn ned!" (6:37)
Jo, hvis Allah ville, kunne han godt have givet et tegn:
-
Hvis Vi ville, kunne Vi forvandle dem på stedet, så de hverken kunne gå frem eller tilbage (36:67)
-
Hvis Vi ville, kunne Vi udslette deres øjne (36:66)
-
Hvis Vi ville, kunne Vi lade skyggen stå stille (25:45)
-
Hvis Vi ville, kunne Vi sendt et tegn ned fra himlen, som ville gøre dem ydmyge (26:4)
-
Hvis Vi ville, kunne Vi lave engle af dem (43:60)
-
Hvis Vi ville, kunne Vi fratage dem, der ikke omvender sig, både hørelse og syn (2:20)
Men det, der afholder Allah fra at sende tegnene, forklarer Koranen, er, at de tidligere slægter kaldte det for løgn (17:59).
I hadith og i biografierne om Muhammed - og i muslimske børnebøger - er der masser af eksempler på Muhammeds mirakler. Flere af dem minder på forunderlig vis om Jesu mirakler: Profeten kunne både mætte mange mennesker med knap mad, helbrede syge og fordrive onde ånder. Engang, hvor Muhammed og hans følgere var på vej gennem ørkenen, sprang der vand fra hans fingre - akkurat som da Moses fik en kilde til at springe frem i ørkenen.
Vi må konstatere, at der er uoverensstemmelse mellem Koranen og den islamiske tradition, når det gælder mirakler. I Koranen kan vi ikke læse om de mirakler, traditionen fortæller om - kun at de vantro ikke ville tro på udsendingen, fordi han ikke kunne levere et tilfredsstillende tegn (i stil med Jesus og Moses).
Hvis Allah havde villet, kunne han have sendt et tegn ned fra himlen, som havde gjort de vantro ydmyge ...
10. Månen blev spaltet
Men faktisk fik Muhammed et mirakel, som er nævnt i Koranen. Når islams profet skulle lave mirakler, eller når Allah skulle lave et mirakel for ham, skulle det selvfølgelig være spektakulært. Det skal du se nu. I sura 54 finder du månens spaltning, som netop var et af Muhammeds mirakler.
Desværre er der ikke så forfærdeligt meget at se i Koranen. Sura 54 starter med: "Timen er nær, og månen spalter sig" (54:1). Det var det. Du har nu set månens spaltning. Der står ikke mere om det i Koranen, udover at de vantro vendte sig væk, når de så et tegn, og kaldte det for trolddom og løgn (54:4). Det lyder umiddelbart lidt vildt, at de blot vendte sig væk efter en så voldsom kosmisk begivenhed.
Historien bag verset er beskrevet i adskillige Hadith, fx Bukhari 3869. Der skete følgende: Månen spaltedes i to, efter at medlemmer af Quraysh-stammen havde forlangt et tegn af Muhammed. Mange muslimske kommentatorer bedyrer, at månens spaltning virkelig fandt sted (fx her). Der florerer billeder og videoer på internettet, som handler om, at månen virkelig blev spaltet i to, og at NASA har bekræftet begivenheden. Der er endda billeder af den revne, som viser, hvor den har været spaltet og efterfølgende sat sammen igen.
Dog må man konstatere, at månens spaltning må have været en meget lokal begivenhed, da den ikke blev observeret andre steder i verden. En så stor kosmisk begivenhed burde som minimum være blevet observeret i Rom, Byzans og Athen. Som svar på påstandene om, at NASA skulle have bekræftet, at miraklet har fundet sted, har NASA (SSERVI) høfligt opfordret til, at man ikke tror på ”alt, hvad man læser på internettet”.
Månens spaltning og dens nævnelse i Koranen kan måske helt rationelt forklares med, at der kan være sket en såkaldt okkultation af månen (se billedet til højre), og at dette er blevet tolket som et tegn på Dommedag. Der står jo faktisk i vers 54:1: "Timen er nær, og månen spalter sig".
"Timen er nær, og månen spalter sig.Hvis de ser et tegn, vender de sig bort og siger: "Vedvarende trolddom!"" (54:1-2)
Okkultation af Månen ved Mars, som "går om bag den".
11. En flok djinner konverterede til islam
Når man er på rejse i Koranen, kan man selvfølgelig ikke undgå at møde djinnerne. Hvis man tror på Koranen, er man naturligvis også nødt til at tro på djinner. Djinner er en slags åndevæsener, og Koranen anerkender fuldt ud, at de findes. Som du måske lagde mærke til i afsnit 1 ovenfor, fortæller Koranen, at Allah har skabt djinnerne af ild (15:27).
Konvertitterne
Vi går nu til sura 72, som ligefrem hedder "Djinnerne". Suraen handler - ifølge den islamiske fortolkning - om en flok djinner, som lyttede, da Muhammed reciterede Koranen. Ifølge adskillige hadiths (fx denne) var det sura 55, "Den Barmhjertige", som djinnerne overhørte. Den nat, hvor det skete, blev kaldt "Djinnernes nat" (se fx her). De blev så begejstrede, at de konverterede til islam og blev retledte. Allah sagde så til Muhammed, at han skulle sige fra djinnerne, at de vil give rigeligt vand og drikke til den, der holder sig på rette vej, og at bedehusene kun tilhører Allah, så derfor må man ikke påkalde andre dér (72:18).
Det har helt sikkert været vigtigt for mange at stå på god fod med djinnerne. Koranens forfatter (dvs. Allah) skulle også hilse fra djinnerne og sige, at forklaringen om, at stjerneskud er skyts mod satanerne (nævnt i afsnit 3 ovenfor), er rigtig. Ifølge Koranen havde djinnerne nemlig sagt, at der selv havde prøvet at lytte i himlene, sådan som de gjorde tidligere, før stjerne-forsvaret kom op at køre. Men nu fik de en ildkugle efter sig (72:9).
Flere djinner
Djinner er naturligt forekommende i Koranen, så du skal ikke snydes for at møde flere djinner. Her kan du se, hvor djinnerne ellers optræder i Koranen:
-
Sura 27: Djinner indgik i Kong Salomons hær, sammen med mennesker og fugle (27:17)
-
Sura 11: De vantro djinner vil komme til at holde de vantro mennesker med selskab i Helvede (11:119, 7:179, 32:13)
-
Sura 34: Djinnerne har ikke viden om det skjulte, sådan som Allah har. De udførte slavearbejde for Kong Salomon, men opdagede ikke, at han var død. Først da et dyr gnavede hans stok igennem, og han væltede, opdagede de det. Hvis de havde været klogere, kunne de have sparet sig selv for en masse arbejde (34:14).
-
Sura 46: De konverterede djinner fra sura 72 advarer nu deres folk om Dommedag
-
Sura 55: Djinner har ikke taget mødommen på jomfruerne i Paradis
De troede, der var faret en djinn i ham
Koranen fortæller, at omgivelserne mente, at der var faret en djinn i den, der prædikede Koranens budskab (7:184 og 23:70). Nogle mente endda, at han var en djinn (34:46). Koranen påstod på den anden side, at de tilbad djinnerne (6:100, 34:41).
Muhammeds forhold til djinner
Ifølge hadith'erne troede Muhammed fuldt og fast på djinner og havde naturligvis viden om, hvor de boede og hvad de levede af. Her er et par eksempler:
-
Dawud 29 - Muhammed forbød folk i Medina at tisse ned i jordhuller, da disse er hjemsted for djinnerne
-
Dawud 39 - Muhammed forbød folk at rense sig med knogler, møg eller kul, fordi en delegation af djinner havde bedt ham om det. Det var deres levebrød.
-
Dawud 3733 - Muhammed sagde, at man skulle holde sine børn inde, når det blev mørkt, så djinnerne ikke tog dem.
En flok djinner lyttetde til Koranen. De sagde: ’Vi har hørt en forunderlig Koran," (72:1)
12. Muhammeds himmelfart
Det er ikke kun Jesus, der har haft en himmelfart. Det havde også profeterne Elias og Enok. Og Moses steg jo faktisk også op på Sinai for at få tavlerne af Gud. Så Muhammed havde naturligvis også en himmelfart, og den kan du - ifølge den islamiske fortolkning - finde omtalt i sura 17, Natterejsen.
Faktisk var Muhammeds himmelfart både en rejse til Jerusalem (den såkaldte Isra, natterejse) og en rejse til himlene (kaldet Miraj, opstigning). Den foregik på ryggen af en slags hest med menneskeansigt og vinger, som hedder Buraq. Turen er udførligt beskrevet i masser af hadiths. Her er et par eksempler:
-
Prutteri om bønnerne: Muhammed red på sagnhesten Buraq, som bragte ham både til Sinai og Betlehem og derefter til Jerusalem, hvor alle profeterne var samlet for ham. Derefter mødte han Adam i den første himmel, Jesus i den anden himmel, Josef i den tredje, Aron i den fjerde, Idris i den femte, Moses i den sjette og Abraham i den syvende himmel. Til sidst steg han op over himlene, hvor Allah fortalte ham, at muslimer skulle bede 50 gange om dagen. Efter råd fra Moses fik Muhammed pruttet det ned til 5 daglige bønner. (Sunan an-Nasa'i 450)
-
Beskrivelser af Jesus og Moses: Under sit besøg i de 7 himle så Muhammed både Jesus og Moses. Jesus havde krøllet hår og Moses var brun og høj. Muhammed så også Malik, som vogter porten til Helvede (Sahih al-Bukhari 3395, 3396)
-
Muhammed så Helvede: Da Muhammed steg op i de højeste himle så han, at de fleste beboere i Helvede var kvinder. Det er fordi de mangler visdom og er religiøst underlegne. (Du skal ikke spekulere så meget på, hvordan Muhammed kunne se Helvede i de højeste himle). (Riyad as-Salihin 20,11)
Muhammeds himmelrejse kan sammenlignes med den zarathustriske historie Arda Viraf, som den minder om.
Men hvad står der egentlig om Muhammeds himmelrejse i sura 17? Der står såmænd bare dette:
-
17:1: Lovet være Han, der lod sin tjener rejse om natten fra "det fredhellige bedehus" til ”det fjerneste bedehus” om natten, for at vise ham nogle af Allahs tegn.
-
17:60: Det syn, som Vi lod dig se, skabte Vi kun for at sætte menneskene på prøve; også det træ, der bliver forbandet i Koranen.
I dag fortolkes "det fredhellige bedehus" som Kabaen i Mekka, og "det fjerneste bedehus" fortolkes som al-Aqsa-moskeen i Jerusalem. Det forbandede træ er Zaqqum-træet, som findes i Helvede. Med disse fortolkninger passer Koranen med historien om Muhammeds himmelrejse.
Historien tjener til at forklare, hvorfor Jerusalem er så vigtig i islam, på trods af at Muhammeds liv udspillede sig i Mekka og Medina: Jerusalem er vigtig, fordi Muhammed besøgte det på sin natterejse. Grædemuren kaldes i dag "Buraq-muren" af muslimer, fordi det var dér, Muhammed tøjrede Buraq.
Men det er nu alligevel lidt underligt, at denne fantastiske og storslåede begivenhed for islams profet kun er beskrevet så vagt og uklart i Koranen. Han mødte jo selveste Allah! Men der står ikke engang, at han steg til himmels. Nogle mener, at Koranens vers 17:1 om en rejse om natten faktisk handler om en helt anden profet end Muhammed. Og at historien om opstigningen til himlen fra Jerusalem kan være en sammensmeltning af Jesu opstigning fra Oliebjerget og den zarahustriske Arda Viraf.
"Højlovet være Han, der lod sin tjener rejse om natten fra det fredhellige bedehus til det fjerneste bedehus ... (17:1)
13. Hærgende engle og usynlige hære
Vi forlader nu den del af Koranen som siges at være åbenbaret for profeten i Mekka. I denne periode havde det været lidt småt med mirakler - i hvert fald nogen, som kunne overbevise folk. Koranens publikum blev i hvert fald ved og ved med at efterlyse tegn (fx 28:48, 10:20, 6:37). Men i Medina-delen begyndte Allah at lave mirakler - militære mirakler:
1000 engle hjalp de troende
I sura 8, Byttet finder vi det første militære mirakel. Koranen fortæller, at Allah forstærkede de troende med 1000 engle i rækker (8:9). Han lod en døs falde over dem (8:11), og så åbenbarede Han for englene, at de skulle give de vantro hug over nakken (8:12). Allah førte krigernes hånd, sådan at det var Ham - og ikke de troende - der slog deres egne stammefæller i ihjel (8:17). Den døs, som Allah lod falde over de troende, bevirkede, at de så fjenden som fåtallige (8:43). Men det var Allahs værk. Efter sejren forsikrer Koranens forfatter, at 20 troende vil kunne besejre 200 vantro, og 100 vil kunne besejre 1000 (8:65). Men straks efter trækker Han lidt i land: Nu vil 100 udholdende mænd kun kunne besejre 200 vantro, og 1000 vil kunne besejre 2000 (8:66), hvis blot de er udholdende.
Miraklet skete ifølge den islamiske historie under Slaget ved Badr i 624. Fjenden (Mekkanerne) var tre gange så mange som muslimerne, men alligevel sejrede Muhammeds krigere - med Allahs hjælp.
Usynlige hære sendte fjenden hjem
I sura 33 fortælles det, at Allah har sendt en vind og nogle usynlige hære efter fjendens hærstyrker (33:9). Endda i en situation, hvor de troende var trængte, og nogle var begyndt at tvivle. Men så reddede Allah dem, og det blev klart, at de hykleriske tvivlere havde taget fejl.
Dette mirakel skete ifølge den islamiske historie under Slaget ved Graven i 627, hvor Mekkanerne og deres forbundsfæller havde belejret Medina.
Flere usynlige hære i Hunayn
Sura 9 rummer også et vers om endnu en usynlig hær: Allah hjalp de troende på dagen ved Hunayn, ligesom Han har hjulpet dem mange andre steder (9:25). De troende var tilsyneladende faldet af på den, fordi de var så mange, og nogle vendte ryggen til. Men så sendte Allah sit nærvær og nogle usynlige hære og sørgede således for, at de vantro blev straffet (9:26).
Miraklet skete ifølge den islamiske historie under Slaget ved Hunayn i 630, kort efter erobringen af Mekka. Muslimerne var efter sigende i overtal og havde en hær på 12.000 mand.
Så Allah endte faktisk med at udrette mirakler for Muhammed. Dette var langt mere effektivt end fjollede ting som at splitte månen. Intet er mere overbevisende end militære sejre.
Allah bønhørte de troende: "Jeg vil forstærke jer med tusind engle, i rækker bag hinanden." (8:9)
14. Koranen - det største mirakel af dem alle
Vi nærmer os nu slutningen af den mirakuløse rejse gennem Koranen. Vi har set, at Koranen er fuld af mærkelige hændelser og fænomener. Men det allerstørste mirakel i islam er naturligvis Koranen selv.
Koranen er Muhammeds tegn, dvs. tegnet på at han er Allahs udsending. Det får vi blandt andet at vide i versene 20:133, 15:87, 2:252.
Alle vers i Koranens er faktisk tegn: På arabisk hedder et vers ”ayat”, som netop betyder tegn. Koranen fortæller selv: Vi har sendt Koranen ned, som tydelige tegn, og fordi Gud retleder hvem Han vil" (22:16). Og "Vi har sendt Koranen ned til dig" (76:23). Det må jo betyde, at Allah har sendt Koranen ned.
Den er så magtfuld og frygtindgydende, fortæller den, at at "hvis Vi havde sendt den ned på et bjerg, så ville du have set det slå revner, af frygt for Gud" (59:21)
Koranen fortæller om sig selv, at "Den findes i Skriftens moder, her hos Os" (43:4). Det må jo betyde, at Koranen findes hos Allah i himlen. Vi får også at vide, at "Vi vogter over den" (15:9). Det må betyde, at Allah aldrig vil tillade, at Koranen ændres af mennesker.
Men hvordan kan vi egentlig være sikre på, at Koranen virkelig er fra Allah? Man kan jo ikke helt lade være med at bemærke, at i både vers 22:16 og 59:21 ovenfor står der "Vi" og "Gud" i samme sætning. Hvordan hænger det sammen? Det skal du ikke spekulere så meget over. Koranen kan kun være fra Allah, fordi den er så fantastisk. Det ser du her:
-
Sura 17: Selv hvis mennesker og djinner slog sig sammen ville de aldrig kunne fremstille noget så fuldendt som denne Koran (17:88)
-
Sura 10: Ingen andre end Allah kunne have fundet på den (10:37)
Men på Koranens tid fandtes der alligevel mennesker, som påstod, at den bare var "sagn fra de tidligere slægter, som han har skrevet af, for de bliver dikteret for ham morgen og aften" (25:5). Eller at den var "forvirrede drømme", og de sagde: "Han har selv fundet på det!" og "Han er digter!" (21:5) De forstod slet ikke, at Koranen var et mirakuløst egn fra Allah - men krævede i stedet mirakler i stil med dem, som Jesus og Moses fik. Koranen havde dog et godt svar på den slags irriterende udfordringer:
-
Kom med en sura magen til, og påkald blot foruden Allah, hvem I kan, hvis I siger sandheden! (10:38).
-
Kom med 10 suraer magen til, der er opfundet, og påkald foruden Allah, hvem I kan, hvis I siger sandheden! (11:13).
-
Kom med en sura magen til, og indkald de vidner, I har, ud over Allah, hvis I siger sandheden! (2:23).
Og til sidst er der naturligvis det helt igennem skudsikre bevis:
Grunder de da ikke over Koranen? Hvis den kom fra nogen anden end Gud, ville de have fundet megen uoverensstemmelse i den. (4:82).
Opdateret juli 2022
Selv Hvis mennesker og djinner slog sig sammen og hjalp hinanden, kunne de aldrig have fremstillet noget så fuldendt som denne Koran. (17:88)
Se også: På sporet af islamofobi