NYE TANKER OM KORANEN

Status efter 3 år

I august 2021 har Korankaffe snart eksisteret i 3 år, og derfor er det tid til en status. Jeg er nemlig blevet klogere i løbet af den tid, der er gået. 

 

Jeg oprettede hjemmesiden i 2018, fordi jeg gerne ville vise andre, hvad jeg selv havde opdaget ved at læse Koranen. Jeg ville også gerne opmuntre andre til selv at læse den, så de selv kan se og vurdere, hvad der står i den. Siden skulle være en hjælp til det. Der mangler ordentlig information om, hvad Koranens indhold egentlig er. Vores lærebøger er ikke ærlige, og vores undervisere er ikke klædt ordentligt på.  

​

• Motivationen bag Korankaffe

​

Den kronologiske læsning gav god mening - i starten

En central del af Korankaffe var det kronologiske sammendrag af Koranen og de "guidede ture" om forskellige temaer. Begge steder gik jeg kronologisk frem. Kronologisk vil sige, at kapitlerne er ordnet i den rækkefølge, hvori de ifølge diverse lærde skulle være blevet åbenbaret for Muhammed. Det gav rigtig god mening, da jeg lavede det: Koranen forvandledes fra en rodet og usammenhængende tekst til en del af en historie - nemlig historien om Muhammed. Man kunne dog opdage nye overraskende ting i den, for eksempel at en del ting i Koranen ikke helt matcher det ideelle billede af profeten og hans budskab og gerninger, som visse fortalere for islam ellers gerne vil fremstille.    

​

Men der er problemer med den traditionelle historie  

Men der er god grund til at være skeptisk over for historien om Muhammed. Den burde slet ikke hedde historien, men fortællingen om Muhammed. Allerede i 1970'erne pegede såkaldte revisionistiske forskere på, at historien om Muhammed først blev skrevet ned 125-200 år efter hans formodede død. Hadith (den såkaldte mundtlige tradition om Muhammed) blev først skrevet ned over 200 år efter hans død, og ingen ved, hvornår hadithproduktionen egentlig sluttede. Det er en kendt sag, også blandt muslimer, at mange hadith'er er fabrikerede. Islam har et klassifikationssystem for hadith'er, som fortæller hvilke, der vurderes at være "autentiske", og hvilke der er mere usikre. Vurderingen beror på, om den kæde af mennesker, som har viderefortalt hadithen, er troværdig. I princippet kan alle hadith'er være fabrikerede, da det jo ligger lige for, at også fortællerkæderne kan være fabrikeret. Det betyder, at fundamentet for islams fortælling er uhyre skrøbeligt.

 

Som om det ikke er problematisk nok, kan ingen arkæologiske fund bekræfte den islamiske fortælling. Og de få skriftlige kilder fra Muhammeds eget århundrede, der nævner Muhammed, placerer ham i Mesopotamien og Palæstina, som en leder af de arabiske erobringer dér. (I den islamiske fortælling døde Muhammed inden erobringerne af Mesopotamien, Syrien og Palæstina).

 

Derudover bærer Koranen - som jo ifølge islams historie skulle være prædiket af Muhammed - tydeligt præg af at være sammensat af "lån" fra alle mulige andre religioner - primært jødedommen og kristendommen. Den er et kludetæppe af tekster, som er kendt fra (ofte apokryfe) kristne og jødiske kilder. Og som sidste søm i ligkisten indikerer Koranen kraftigt, at den er blevet prædiket et helt andet sted end Mekka. Eksempelvis fortæller den, at dens publikum havde haver med druer og oliven (6:141) - og at de gik forbi Sodomas bjerg ved Det døde hav morgen og nat (37:137-138). 

​

• Se fx anmeldelsen: Islams oprindelse var ikke i Mekka

​

Nysgerrig på den rigtige historie

Men hvad så? Det er jo ikke tilfredsstillende bare at være skeptisk og udtrykke forbehold.  Jeg blev nysgerrig på, hvad der så rigtigt kan være sket. Det har ført til, at jeg har lavet siderne "Sådan blev Koranen til - historisk" og "På sporet af den historiske Muhammed". Jeg har selvfølgelig ikke fundet det endegyldige svar. Men jeg har fundet ud af, at det er et område, hvor der sker mange spændende ting i disse år. Arbejdet med disse sider - og al den information, jeg har søgt i processen - har fået mig til at se Koranen på en helt ny måde. En måde som egentlig hele tiden har været helt oplagt.  

 

Koranen var oprindeligt slet ikke et helligskrift 

Jeg ser nu Koranen som noget, der oprindeligt kan have været en slags prædikebog med skitser til prædikener (med udvalgte historier fra Bibelen og andre skrifter), suppleret med instruktioner til prædikanten. Det passer helt oplagt med Koranens form: Pludselig giver det mening, at den virker rodet og ustruktureret og ofte kun hentyder til bibelske historier uden at fortælle dem - og at den hele tiden skifter mellem at henvende  sig til prædikanten ("Muhammed") og til hans muligvis skiftende publikum. Koranen henvender sig i øvrigt slet ikke ét eneste sted til navnet "Muhammed". Det er blot sådan, man automatisk tolker det, når man kender profethistorien og på forhånd "ved", at den er Koranens kontekst. Visse koran-oversættere har endda indføjet navnet i parentes, for at hjælpe fortolkningen på vej (se fx de forskellige engelske oversættelser af vers 48:1 - eller Den Klare Koran på dansk). Jeg tolkede i starten også sådan i mit sammendrag og i mine guidede ture. Men det er en illusion. 

 

Hvis man ser Koranen som en prædikebog med noter og instruktioner, giver det også pludselig mening, at Koranens forfatter(e) nogle gange kalder sig selv "jeg" og andre gange "vi" - og samtidig  konsekvent omtaler Allah i 3. person. Den er naturligvis ikke forfattet af en identitetsforvirret Gud, men af en vejleder, som tilhører en religiøs gruppe. Det er det, Koranen selv hentyder til i vers 16:13, hvor der står:

 

"Vi ved godt, at de siger: "Den, der lærer ham det, er kun et menneske!" Men den, de hentyder til, taler ikke arabisk, og dette er klart arabisk sprog."

 

I det lys giver det også lidt bedre mening, at forfatteren helt tydeligt ikke altid har helt styr på historierne fra Bibelen og for eksempel tror, at Jomfru Maria er søster til Moses og Aron.

 

Det passer også med, at de tidlige koranmanuskripter, man har fundet, er fyldt med synlige rettelser i teksten, og at der ikke er sat diakritiske tegn (selvom de faktisk fandtes dengang). Hvem ville dog have turdet at lave rettelser i selveste Guds ord? Og hvis det var Guds evige budskab, hvorfor gjorde man sig så ikke umage med at gengive budskabet så nøjagtigt som muligt, dvs. med diakritiske tegn? Det oplagte svar er, at Koranen oprindeligt slet ikke var tænkt som et helligskrift. Teksterne var til internt brug. Formentlig regnede forfatterne endda med, at Dommedag var lige om hjørnet og regnede derfor ikke med, at deres prædikebog skulle bruges til kommende generationer. De anede ikke, at den flere hundrede år senere skulle blive til "Guds endelige ord til menneskeheden".

 

• Sådan blev Koranen til - historisk

​

Koranen var oprindeligt en del af en helt anden historie

Jeg ser i dag også Koranen som en del af en helt anden historie end den traditionelle profetfortælling. Dens allerældste dele kan meget vel stamme fra en gudstjenestebog, brugt af syriske kristne, som ikke anerkendte treenighedslæren. Koranen kan meget vel have været brugt som et led i en mission, som inden Dommedags komme skulle omvende kristne arabere til en mere jødisk inspireret form for kristendom og opildne dem til at erobre Jerusalem - stedet hvor både kristne og jøder dengang mente, at Dommedag skulle bryde løs. (Araberne erobrede Jerusalem omkring 637). 

 

Det passer oplagt med Koranens indhold: Den kompromisløse jødiske monoteisme, de gennemgående advarsler mod at "sætte nogen ved Allahs side" (dvs. betragte Jesus som Allahs søn), og det faktum at Koranen tydeligt forudsætter, at dens arabiske tilhørere kender de bibelske profeter og historier.

 

Det passer også med Koranens overvældende fokus på Dommedag, og ikke mindst med dens referencer til "Huset", som i Koranen også kaldes Det fredhellige bedehus (Masjid al-Haram). "Huset" fortolkes i dag som Kabaen i Mekka. Men der står ikke ét eneste sted i Koranen, at "Huset" skulle være i Mekka. Alt passer til gengæld på Templet i Jerusalem, selv Safa og Marwa (nævnt i vers 2:158). Safa og Marwa er navnene på to små klippeknolde i Mekka. Men det er også de arabiske navne for henholdsvis Scopusbjerget og Moriabjerget (Tempelbjerget) i Jerusalem. Koranens indhold passer perfekt med de historiske begivenheder i brændpunktet mellem de to imperier - det Byzantinske rige og det Persiske Sassaniderige - i starten af det 7. århundrede, og særligt omkring Jerusalem.

 

Det er stadig uklart, hvilken rolle, en "historisk Muhammed" har haft i forhold til Koranen - om han har prædiket den, om han har været bagmand til den, om han var en Messiasfigur eller om han "bare" var militær leder under erobringerne. Uanset hvad er jeg ret sikker på, at han ikke anede, at han var stifter af en ny religion ved navn islam.  Koranen bruger ikke ordet "muslimer". Den taler heller ikke om "kristne" (selvom oversættere har indsat ordet). I stedet skelner den mellem "de troende" og "de, der sætter andre ved Guds side". Der har formentlig været tale om forskellige slags kristne, nemlig de, der troede at Jesus var Guds søn, og de, der troede at Jesus var profet og Guds udsending og sendebud. Koranen harcellerer adskillige steder netop over det forfærdelige i at påstå, at Jesus er Guds søn - fx i vers 19:88-89. 

 

Ifølge den islamiske fortælling var araberne hedninge, der dyrkede afguder. Men ifølge de historiske kilder og arkæologien var araberne kristne i starten af 600-tallet, og der er er ikke spor af arabisk afgudsdyrkelse fra den periode. I stedet var der - på trods af, at diverse kirkekonciler i det 4., 5. og 6. århundrede - ikke enighed om Jesu natur: Var han gud eller menneske? Man kan finde denne strid i Koranen. Den virkelige konflikt - og de virkelige historiske begivenheder - er nogle helt andre end den myte, vi kender.

​

• På sporet af den historiske Muhammed

​

Er den kronologiske gengivelse af Koranen så stadig relevant? 

Når man først har set Koranen på den måde, er det umuligt at gå tilbage til at tro på fortællingen om at Koranen er åbenbaret til Muhammed over en periode på 23 år.  Profetfortællingen forvandler sig til en konstruktion, eller måske rettere en særdeles kreativ, ja, næsten genial, omfortolkning af både Koranen og af de oprindelige historiske begivenheder. 

 

Spørgsmålet er så, om det kronologiske sammendrag af Koranen her på Korankaffe stadig er relevant. Er det ikke bare med til at styrke og reproducere den falske fortælling? 

​

Jeg er dog nået frem til den opfattelse, at kronologien stadig kan være relevant. Der er som sagt to vigtige historier om Koranen og Muhammed, og kronologien kan være relevant for begge:

 

1. Den islamiske fortælling om profeten Muhammed, som blev fastlagt under Abbassidene (fra midten af 700-tallet og de næste århundreder frem). Den har lige siden været basis for islam. Den er vigtig som idé. Hvis man vil vide, hvad muslimer idag forventes at tro på, så er den den, man skal kende. Den har legitimeret sharialov og jihad (og gør det stadig), og den har reguleret muslimers liv og selvforståelse i over 1000 år. Den "kronologiske" rækkefølge af Koranens suraer knytter sig til denne konstruerede historie.

2. Den rigtige (historiske) historie, som reelt har udspillet sig i 600-tallet, og som vi kun er ved at opdage. I dén historie er Koranen en samling af prædikener (med instruktioner), som er blevet brugt til at missionere blandt kristne arabere og opildne dem til at erobre Jerusalem. Men også i denne historie kan kronologien være relevant, hvis man blot tager den med et gran salt. For også her var der formentlig en periode med missioneren (svarende til "Mekka-suraerne") og en periode med action (svarende til "Medina-suraerne"). Og det er meget sandsynligt, at sura 9 - som i den traditionelle kronologi er den næstsidste - også historisk er en af de sidste - fra efter arabernes erobring af Jerusalem omkring 637. 

​​

Formidling om islam skal rumme begge historier. Begge er vigtige på hver deres måde.

 

Derfor har jeg beholdt det kronologiske sammendrag. Jeg har dog revideret indholdet, så det forhåbentligt bliver bliver mere tydeligt, at der faktisk er to kontekster til Koranens tekst: Islams fortælling, og de rigtige historiske begivenheder omkring Koranens tilblivelse.

​

De er et stærkt potentiale i den rigtige historie

Det er uhyre vigtigt, at forskere og lærebøger begynder at vise interesse for den historiefaglige historie om, hvordan islam er blevet til, og hvad der rigtigt skete dengang i 600-tallet. Så det bliver en del af den almindelige dannelse om islam at blive præsenteret for, hvad Koranen engang kan have været, og hvilken historisk kontekst, den kan have været en del af.

 

Som det er nu, lærer de fleste gymnasieelever, at historien om Muhammed er rigtig historie, mens der samtidigt omhyggeligt og sagligt skelnes mellem "den mytiske Jesus" og "den historiske Jesus". Det er både misinformation om islam og forskelsbehandling. Man bør naturligvis som minimum også skelne mellem "den mytiske Muhammed" og "den historiske Muhammed". Jeg håber, at det kun skyldes, at lærebogsforfatterne endnu ikke kender til den nyere forskning i islam (selvom den som nævnt har været der længe). Men det er da et svigt af dimensioner, at vores universitetsansatte forskere ikke har formidlet de nye ideer og teorier til danskerne. Disse forskere virker ærligt talt tandløse og ligegyldige. 

​

Måske er vi ikke helt dér endnu. Der erstadig en enorm berøringsangst i forhold til islam. Men prøv at tænke på, hvilken læring der i fremtiden kan være for gymnasieelever ved at læse en sura fra Koranen med to forskellige fortolkningsbriller på: Én med den islamiske profetfortælling som kontekst, og én med en mere historisk kontekst.   

​

Senest revideret december 2022