Anmeldelse. I sin koranoversættelse "Den Klare Koran" prøver Amér Majid at gøre Allahs budskab mere klart og forståeligt. Men måske er Koranen mere klar, når den taler for sig selv, og når Amér Majid ikke blander sin egen fortolkning ind i den.
Den Klare Koran. Dansk koranoversættelse af Amér Majid (2017). Forlaget Tronen. 3.bogudgave, 2020, Billedet vider pdf-udgaven.
Forfatteren og hans sigte
Den Klare Koran er skrevet/oversat af den danskfødte muslim og kommunikationsrådgiver Amér Majid, som tilbage i 2004 skrev bogen "Sendebudet" om Muhammeds liv.
Sigtet med Den Klare Koran er - ifølge den selv - at "formidle Koranen på et klart, flydende og letforståeligt dansk på tidssvarende medier". Det er et fint sigte, og Amér Majid er i hvert fald lykkedes med at formidle på tidssvarende medier. Den Klare Koran findes både som rigtig bog (udkommet i 3 oplag), som e-bog, i pdf-format, som lydbog indtalt af Isam B, som app, og som frit tilgængelig webudgave hos forlaget Tronen.
Men er han nu også lykkedes med det indholdsmæssige?
De mange fortolkende parenteser
Desværre er Den Klare Koran ikke en helt flydende formidling af Koranen. Det flydende går tabt, fordi Amér Majid har fundet det nødvendigt at hjælpe forståelsen af Allahs budskab på vej med et utal af indskudte parenteser. I forordet forklarer han, at han blot indskyder "baggrundsviden" fra profetens liv (sunnâ). Men det holder ikke altid. I nogle tilfælde informerer han ganske rigtigt om, hvilken historie et vers hentyder til. For eksempel her:
Hvis I blev sårede (under Slaget ved Uhud-bjerget), så har de (der bekæmpede jer) også fået tilsvarende sår.(3:140)
Men meget af hans "baggrundsviden" er reelt hans egne fortolkninger. En lille detalje i verset ovenfor er for eksempel, at der ikke står "de (som I kæmpede imod)". Men det er i småtingsafdelingen. Første fortolkende indskud komme allerede på side 2. Verset handler om kuffār - de vantro - som i Den Klare Koran er oversat med "de, der fornægter troen":
Allâh har (som følge af deres valg) forseglet deres hjerte og deres hørelse, og over deres øjne er der et slør. Der venter dem en svær straf.(2:7)
Indskuddet "som følge af deres valg" har intet med profetens sunnâ at gøre. Det er ene og alene Amér Majids eget forsøg på at forstå og forklare, hvorfor Allah forhindrer de stakkels vantro (kuffār) i at se, høre og forstå - for derefter at straffe dem for det med evig tortur i Helvede.
De mange indskudte tolkende parenteser gør det svært at læse det rene budskab. "Allahs ord" bliver blandet sammen med Amér Majids. Man kan nogle gange godt komme i tvivl om, hvem af de to, der egentlig "ved bedst". For eksempel i dette vers om Dommedag:
Tag jer i agt for den dag, hvor ingen kan udrette noget for en anden, hvor ingen forbøn for en anden godtages, hvor ingen godtgørelse for en anden modtages, og hvor ingen kan hjælpes (uden Allâhs tilladelse).(2:48)
Koranen siger meget tydeligt, at ingen kan få hjælp. Men Amér Majid synes, det er nødvendigt at korrigere og indsætter "uden Allahs tilladelse". Det er er ingen grund til, for verset kan fint forstås uden. Faktisk skaber den "hjælpende" tilføjelse et forklaringsproblem: For hvis Allah er den, der godtager forbønner og hjælper - hvorfor har Han så brug for sin egen tilladelse? Dette er blot ét eksempel på, at Koranen bliver mere uklar og kompliceret end nødvendigt, når Amér Majid prøver at moderere den.
Der er virkelig mange inskudte parenteser i Den Klare Koran. Hundredevis. Det giver desværre et lidt uheldigt indtryk: Koranoversættelsen kommer til at fremstå som én lang korrektion af det, som Majid ellers skriver er "de åbenbarede ord fra Den Eneste Gud, Allâh", som "blev ordret gentaget". Og mange af indskuddene bidrager som sagt ikke til en bedre forståelse af konteksten, men i stedet til at tolke og moderere, så Allah fremstår mindre ufølsom - og ikke mindst beskytte profetens image som "fredens mand". For eksempel må det i sura 48 helst ikke se ud som om, at Muhammed og hans mænd tog på plyndringstogt og var motiveret af bytte.
Når I (har udsigt til sejr og) drager af sted for at tage bytte, vil de, der blev tilbage, dog sige: ”Lad os følge jer!” (48:15)
Også i sura 9 skal den rette forståelse - at Muhammed naturligvis havde gang i en militær konflikt, og ikke et plyndringstogt - lige hjælpes på vej med et par parenteser:
Hvis det havde været et nærtliggende (krigs)bytte og en let rejse, ville de (der er hyklere) have fulgt dig.. (9:42)
Du kan roligt regne med, at Amér Majid på lignende vis har gjort sig stor umage med alle de krigeriske eller voldelige passager i Koranen.Allah fandt det tydeligvis ikke selv nødvendigt at præcisere, at muslimer skam kun tager bytte, når fjenden truer dem.
Du bliver snydt for at se noget interessant
Nogle vil formentlig opleve det som en hjælp med parenteser, der forklarer den formodede kontekst. Men er det nu også en hjælp?
Amér Majid lægger med sine parenteser den traditionelle fortælling om Muhammed ind i Koranen. For eksempel har han 186 gange indskudt (O Sendebud!) for at vise, at i dette vers henvender Allah sig til Muhammed. På den måde hjælper han Koranen med at fremstå en smule mindre rodet, og samtidig fremkalder han billedet af profeten, som får åbenbaringer fra Allah. Han indsætter også hjælpsomt parenteser med (Ka‘baen) og (i Mekka) i vers 2:125 og 2:144, så vi ved, at når der står "Huset" og "Den hellige moske", så er det altså er Kabaen i Mekka -skønt Koranen intet selv siger om det. I vers 2:96 oplyses vi endda om, at Mekka engang hed Bekka:
Sandelig, det første (bede)hus, der blev opført for menneskene, var dét i Bekka ( - det nuværende Mekka); som en velsignelse og retledning for alverden (2:96).
Men hov! Hvor ved man egentlig det fra? Jo: Den eneste grund til, at man "ved", at Mekka engang hed Bekka, er, at muslimske fortolkere ellers ikke kan forklare vers 2:96. Men Bekka/Bakka er faktisk kendt fra Salmernes bog i Det Gamle Testamente. I salme 84.7 er Bakka beskrevet som en dal, man drog igennem på pilgrimsfærden til Jerusalem. Bakka er altså en del af det bibelske landskab, og verset handler slet ikke om Mekka i Hedjaz' ørken. Bakka peger i stedet mod Koranens jødisk-kristne oprindelse.
Derfor er Amér Majids hjælpeparenteser synd og skam. De slører nemlig det faktum, at Koranen intet selv fortæller om, at den er åbenbaret til en profet ved navn Muhammed, eller at det skulle være sket i Mekka. Læseren afledes fra at se noget i Koranen, der ellers er ret oplagt: Nemlig at den måske er blevet til i en helt anden kontekst og oprindeligt måske slet ikke blev betragtet som en ny åbenbaring fra Allah, men en formidling af noget kendt. Kig for eksempel godt på det citat, som Den klare Koran er opkaldt efter, og som står på dens omslag:
Alif-Lâm-Râ. Dette er Skriftens og Den klare Korans tegn. (15:1)
Men hov! Hvorfor har Koranens forfatter nævnt både "Skriften" og Den klare Koran? Var det to forskellige ting? Det har Amér Majid ikke undret sig over, da han oversatte. Han har blot hjælpsomt indsat ekstra forklarende parenteser i de vers, hvor Koranen ellers forklarer, hvad Skriften er. For eksempel her:
Og Vi gav Moses [Mûsâ] (Tora-) Skriften og gjorde den til en retledning for Israels børn ... (17:2) (se også 2:53 og 6:154)
På den måde forledes ingen til at tro, at Koranen ikke også er Skriften. Men der står ikke "Tora-Skriften" i Koranen. Koranen fortæller tydeligt, at Skriften (l-kitāba) var den, som Moses fik. Den fortæller også, at Skriften, som Moses fik, forklarer alting (6:154). Koranen oplyser også, at den selv - Koranen - er en "udførlig fremlæggelse/forklaring af Skriften" - a detailed explanation of The Book (l-kitābi) (10:37). Den fortæller altså, at den fremlægger eller udlægger Toraen. Koranen var formentlig en qeryan-a. Det betyder "gudstjenesteskrift" eller "læsning" på aramæisk. Bogstaverne Alif-Lâm-Râ (i vers 15:1 citeret ovenfor) er formentlig referencer til salmevers fra Salmernes Bog, som læsningen skulle indledes med (læs mere om det her).
Pointen med alt dette er: Amér Majids hjælpe-parenteser "hjælper" med at få Koranen til at passe med fortællingen om profeten Muhammed i Mekka. Det kræver pænt mange parenteser, fordi Koranen ikke selv fortæller noget om det. Men der er en alternativ og mere enkel mulighed: Nemlig at Koranen giver fin mening uden hjælpen. Den forklarer selv, hvad den er - og man kan se den som en samling læsninger, suppleret med vejledning til prædikanten. Koranens fragmenterede form, herunder hvorfor den ikke er struktureret som en kronologisk fortælling, understøtter denne tese fuldstændigt.
Det giver rigtig god mening at se Koranen sådan. Men det snydes man altså for med Den klare Koran.
Jeg bebrejder slet ikke Amér Majid, at han "hjælper" med at forstå versenes "kontekst". For han tror på, at det er konteksten, og han tror derfor på, at det er en hjælp for læseren. Jeg faldt selv for den fantastiske illusion - som jeg i dag mener, at "baggrundshistorien" er - da jeg startede med at prøve at forstå Koranen.
De uærlige oversættelser
Man kan synes om parenteserne hvad man vil. Men det er dog muligt at se, at det er oversætteren, som selv har indsat det, og dermed er det en ærlig sag. Anderledes forholder det sig, når ord i Koranen oversættes med noget, der ikke helt passer. Det kan læseren ikke se, med mindre han eller hun kan læse den arabiske tekst.
Der er desværre flere eksempler på tvivlsomme oversættelser i Den klare Koran. Det første møder du allerede på side 4. Her skælder Koranen ud på kuffār, hvis hjerte Allah jo har forseglet for senere at give dem en forfærdelig straf i Helvede:
Når der siges til dem: ”Skab ikke ufred på jorden,” siger de: ”Vi slutter blot forlig!” (2:11)
Men hov! Hvordan kan man skabe ufred, mens man selv mener, man slutter forlig? Det giver ikke meget mening. Det kan selvfølgelig også kun lade sig gøre, fordi Amér Majid har valgt at oversætte ordet tuf'sidū, (corruption på engelsk) med "ufred". Det fremmer nemlig fortællingen om, at Muhammed var tolerant, mens hans modstandere var krigeriske. Men alle andre har oversat ordet med "corruption" eller "fordærv". At skrive "ufred" er en forskydning af meningen.
Et eksempel på en decideret uærlig oversættelse finder du i vers 4:34 - dét vers, som i alle andre oversættelser (se et par af dem her) påbyder kvinder at være lydige og tillader mænd at slå deres kvinder, hvis de frygter ulydighed. Men i Den klare Koran lyder verset sådan:
De retskafne kvinder er hengivne (over for ægteskabsbåndet) og vogter det skjulte (og ærbare), med Allâhs beskyttelse. De, fra hvem I frygter trods (mod ægteskabsbåndet), skal I formane og (hvis det ikke hjælper, så) lade alene i sengen og afslå (samkvem med).
Men prøv engang at læse verset uden de indskudte parenteser: Allah anbefaler at "afslå" kvinder, som ikke er "hengivne" og som man derfor kan frygte trods fra. "Hengivne" er en dårlig oversættelse, da hengivenhed på dansk er synonymt med kærlighed, mens det i Koranen bruges i betydningen "from lydighed over for sin herre" (se her). Men hvad betyder det egentlig at "afslå" kvinder? Hvis man undersøger det lidt viser det sig, at samme ord, som Amér Majid har oversat med "afslå", er brugt i vers 2:60, hvor Moses slog på klippen med sin stav, hvorefter en kilde brød frem. Det er også brugt i vers 8:12, hvor Allah beordrede englene til at slå (strike) de vantro over nakken for at skabe rædsel.
Mon Allah blot anbefalede englene af afslå (samkvem med) de vantro? Det ville helt sikkert skabe rædsel.
Enhver kan sammenligne med de mange engelske oversættelser på Corpus.Quran.com, hvor man også kan se en ord-for-ord-oversættelse af hvert enkelt vers og undersøge, hvordan ordet (eller varianter af samme konsonantkombinationer) bruges andre steder i Koranen. Man kan også sammenligne med Ellen Wulffs danske oversættelse på forlaget Vandkunsten. Hvis man er interesseret i, hvad der "rigtigt" står i den arabiske Koran, vil anbefale, at man tjekker oversættelsene efter, når man læser Den klare Koran. I hvert fald når det gælder emner, der er "problematiske", hvilket vil sige, at de kan give moderne danskere et "uheldigt" indtryk af Allah og Hans profet. Ellers skal man i hvert fald vide, at man har med en nyfortolkning af Koranen at gøre, og at den er anderledes end det arabiske forlæg. Der findes andre oversættelser, som er mere tro mod "Koranen". For eksempel Ellen Wulffs.
Amér Majid har helt klart en agenda, og den handler om at få Koranen til at passe med hans opfattelse af Allah og profeten og islams budskab.
Vil jeg anbefale Den klare Koran?
Amér Majid har anstrengt sig meget for at nå sit sigte, som er at gøre "Allahs budskab" forståeligt på "et klart, flydende og letforståeligt dansk". Men han har også haft et andet sigte, som han ikke er åben om: At gøre Koranen og islam spiselig. Han burde have været åben og ærlig om dette mål, frem for at lade som om, at han blot har oversat Koranen og suppleret med lidt baggrundsinformation fra profetens sunna.
Jeg har altid undret mig over muslimer, som på den ene side hævder, at Koranen er Allahs åbenbarede og guddommelige ord - men som på den anden side agerer som om, at selveste Allah er en totalt ubehjælpelig kommunikator. Tænk bare: Allah, Den Eneste Gud, har åbenbaret noget, der i 1000 år er blevet forstået som "slå", selvom Han i virkeligheden blot mente "afslå (samkvem med)". Det er virkelig utjekket - og tænk bare hvilke konsekvenser, det har haft for millioner af kvinder. Det burde Den Almægtige måske have tænkt på. Jeg har stadig til gode at høre en forklaring på, hvordan det giver mening - ud over at Allah enten må være inkompetent eller med vilje vildleder sine egne yndlingsmennesker, muslimerne.
Det dilemma er moderne muslimers forbandelse.
Jeg vil til enhver tid anbefale Ellen Wulffs oversættelse frem for "Den klare Koran", fordi jeg vurderer, at den er mere tro mod den arabiske koran og ikke har nogen skjult agenda. Den er også formidlet på et mere smukt og flydende dansk.
Jeg synes, det er vigtigt, at alle - både muslimer og os andre - så vidt som overhovedet muligt kan se Koranen som den er, og ikke bare som Amér Madjid gerne vil vise os den. Så kan vi selv danne os et indtryk og undres, mystificeres, forarges, tabe kæben af vantro eller underholdes - alt efter hvem man nu er.
Hvis du alligevel skulle finde på at anskaffe Den klare Koran, så kan pdf-formatet helt klart anbefales på grund af søgefunktionen. Blot et tip. Det er meget nyttigt at kunne søge på ord og vendinger i hele dokumentet. Alle oversættelse burde findes som pdf.
Comments