Boganmeldelse: Murray stiller spørgsmålet: Hvordan har det kunnet ske, at Europas ledere er i gang med at ændre kontintentet fuldstændigt, og med hvilken ret har de gjort det? Læs den for de klare og indlysende argumenter mod løgnene - og for empatiens skyld.
Historien om masseindvandringen
Douglas Murrays bog er historien om masseindvandringen til Europa, og hvordan Europas befolkninger er blevet pålagt - og på mange måder manipuleret til - at acceptere en så gennemgribende forandring, som ingen ved hvordan ender.
Det mærkelige er: Hvordan har det fået lov at ske?
Murray stiller spørgsmålet: Hvordan har den massive indvandring kunnet få lov at ske trods modvilje hos en stor del af befolkningen. Hvorfor? De færreste ville forlange af andre landes befolkninger, at de skulle acceptere, at andre har ret til deres hjemland, uden at de selv har ret til at sige nej. Men Vesteruropas ledere forlanger det af deres egne befolkninger. Hvordan kan det lade sig gøre? Det er det mærkelige. Murray jagter forklaringen.
Det er lidt deprimerende læsning. Murray gennemgår, hvordan Europa efter to verdenskrige og adskillige fejlslagne ideologiske eksperimenter er martret af skyld, træthed og mangel på formål. På mange måder befinder Europa sig i en identitetskrise. Mange af Europas ypperste kulturpersoner har igennem årtier viet deres kræfter til at nedgøre og dekonstruere Europæisk kultur, frem for at se den som noget specielt og enestående. Set i det lys er det slet ikke så mærkeligt, at mange tvivler på vores kulturs og ideers berettigelse.
På tragisk vis er denne krise sammenfaldende med et stigende indvandringspres fra en islamisk kultur, hvis medlemmer ikke tvivler på deres kulturs bestemmelse for dominans.
Argumenterne og bulshittet
Murray gennemgår de mange "argumenter" som gennem tiderne er blevet brugt for at få Europas befolkninger til at acceptere indvandringen. Murray opsummerer 4 af dem i én sætning:
Get over it, it's nothing new, you were terrible and now you're nothing.
Intet af dette er naturligvis naturgivne sandheder, og Murray tilbageviser alle de "argumenter", vi har hørt til bevidstløshed gennem tiderne: Berigelsen, nødvendigheden, pligten, skylden, og at der ikke er noget, man kan gøre ved det. Samt, naturligvis, at advarsler og kritik er blevet stemplet som racisme, hvilket har skræmt mange fra at ytre sig.
Han argumenterer ud fra fornuft, men også det værdimæssigt standpunkt, at Europa skal bevares som europæernes hjemland. Europæerne har ikke noget andet hjemland, og de fleste ønsker ikke, at deres hjemlande forandres til ukendelighed. De, der har tilladt indvandringen, har ignoreret og undervurderet betydningen af kultur og ikke mindst betydningen af islam.
Douglas Murray er meget velargumenteret, og en rigtig god grund til at læse bogen er, at man vil blive skarpere til at gennemskue og skære igennem bullshittet, når man hører det.
En advarsel
Bogens vigtige budskab er, at det ikke kan blive ved med at gå godt. Til de migranter, Murray har talt med på deres vej ind i Europa, har han sagt "good luck". Til de europæiske ledere siger han: Wake up!
Som et af eksemplerne på europæernes nye virkelighed nævner han sexovergrebene i Køln nytårsaften 2015, som rystede folk. Men allerede året efter blev politiet kritiseret for at udøve "racially profiling" i deres forsøg på at beskytte pladsen og undgå en gentagelse. Først overgreb, derefter trusler om at blive kaldt racist fra vore egne politikere. Det holder bare ikke. Han skriver:
Det europæiske kontinent ikke bare ændrer sig dag for dag, det mister også enhver mulighed for en blød landing i reaktionen på denne ændring
og
... og selvom europæerne muligvis næsten er uendeligt medfølende, så er vi de ikke nødvendigvis grænseløst. Offentligheden kan meget vel ønske modstridende ting, men de vil aldrig tilgive politikerne, hvis de - hvad enten det er utilsigtet eller "planlagt - ændrer vores kontinent fuldstændigt. Hvis de gør det, så vil mange af os sørge over dette i stilhed. Andre vil sørge mindre stille.
Velgørende empati
Bogen er lidt deprimerende, for Murray er faktisk ikke særlig optimistisk for Europas fremtid. Det fremgår jo også af titlen. Men noget af det gode og velgørende ved bogen er imidlertid, at man fornemmer en empati med Europæerne, som man ellers virkelig sjældent møder. Det slår mig virkelig, når jeg endelig møder det. Det er så sjældent! Han ser historien fra Europæernes perspektiv.
En anden god ting ved Murrays bog er, at den nævner de mennesker, der gennem årene har advaret om konsekvenser og risici, selvom det for nogle har ødelagt deres karriere og for andre har kostet dem livet: Enoch Powell, Fay Weldon, Oriana Fallaci, Pim Fortyin, Theo van Gogh og somalisk fødte Ayaan Hirsi Ali.
Det er værdifuldt og opbyggeligt for den Europæiske identitet at kende disse mennesker, som har sagt deres mening og holdt fast i retten til at tale imod islam trods dæmonisering og mordtrusler. Alene derfor er jeg glad for Douglas Murrays bog. Gid der kommer flere, vi kan være stolte af. Det er demoraliserende at være repræsenteret af naive, konforme og handlingslammede ledere, der ikke vil varetage deres landes interesser.
Vi har også en ret
For mig er bogens vigtigste budskab, at vi Europæere - ligesom alle andre - har ret til at hævde vores interesser og være stolte af os selv og vores kultur. Det kan ikke passe, at der skal gælde andre rettigheder for os end for alle andre folk og lande. Murray skriver:
Den fraværende part i alt dette, for hvem retfærdighed aldrig blev taget i betragtning, var Europas folk. De var dem, som tingene blev gjort mod, og hvis egne appeller - selv når de kunne komme til udtryk - aldrig blev lyttet til"
Men der er ingen grund til, at europæere ikke skal være eller føle sig, eurocentriske. Europa er hjemsted for de europæiske folk, og vi har ret til at være hjemmecentriske, akkurat ligesom amerikanerne, indianerne, pakistanerne, japanske og andre folk er det.
Det budskab styrker sjælen lidt.
Anbefaling
Jeg vil anbefale bogen, hvis man ikke har noget imod at læse på engelsk. Den er vigtig. Murray taler Europas sag, og han gør det enkelt og overbevisende. Det må være virkelig svært at afvise hans argumenter. Læs den for at blive mindet om, at vi som Europæere også har en ret til at blive hørt og en ret til at varetage vores interesser.
Tilføjelse: Bogen er efterfølgende oversat til dansk og har titlen: Europas undergang (Forlaget Ellekær)
Douglas Murray: The Strange Death of Europe. Immigration, Identity, Islam. Bloomsbury Publicing, 2017
Comments